På uddannelsen lærer du at slagte og at partere og udbene kød.

Du får erfaring med de forskellige processer og rutiner, der bruges på et slagteri. Du lærer at bruge de hjælpemidler, der findes på slagteriet, så du ikke selv skal tumle med de store dyr og slagtekroppe. Du lærer også om kvalitetskontrol og hygiejne.

De danske slagterier eksporterer en stor del svinekød til mange forskellige lande. Derfor skal du lære at udskære kødet, så det passer til de forskellige markeder. Du får også kendskab til, hvordan man forarbejder kød med fx salt eller røg.

Uddannelsens trin og specialer

Du kan afslutte som slagter (trin 1) eller med specialet svineslagter (trin 2).

• Slagter: Du lærer de almindelige opgaver i forbindelse med svineslagtning. Du lærer også om sikkerhed og hygiejne.
• Svineslagter: Du lærer om alle forhold omkring svineslagtning, herunder at vurdere produktionsformer og optimere produktionen.

• Hvad tjener man som nyuddannet?
• Er der gode beskæftigelsesmuligheder?
• Trives eleverne på uddannelsen?
• Hvordan er køns- og aldersfordelingen?

Tjek fakta om uddannelsen, før du vælger, eller sammenlign uddannelser.

Gå til Uddannelsen i tal

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer enten 10 eller 30 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem perioder på din læreplads og perioder på skolen. 

Figuren viser det fulde uddannelsesforløb, herunder grundforløbets 1. og 2. del.

Fag

På skolen lærer du bl.a. om:

Hvis du er usikker på, om uddannelsen passer til dig, kan du her få en idé om, hvad der er vigtigt på uddannelsen.

Listen nedenfor hjælper dig med at vurdere, om uddannelsen passer til dine interesser og forventninger. Det er ikke krav, men vigtige punkter at overveje. 

Overvej fx, om du:

• Har interesse for fødevarer
• Har god fysik
• Kan arbejde i højt tempo - en del af arbejdet er akkordarbejde
• Er klar til at løse forskellige typer arbejdsopgaver
• Kan arbejde sammen med andre i et team
• Har sans for hygiejne
• Er indstillet på skiftende arbejdstider

Der er adgangskrav til erhvervsuddannelsens grundforløb. Der er også specifikke overgangskrav, som du skal opfylde, inden du kan gå videre til hovedforløbet.

Adgangskrav til grundforløbet

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

• Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
• Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være have fået mindst 2,0 i gennemsnit af dine afsluttende standpunktskarakterer i henholdsvis dansk og matematik.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog altid have opfyldt din undervisningspligt.

Læs mere i Adgangskrav til erhvervsuddannelserne

Overgangskrav til hovedforløbet

Der er også adgangskrav, når du skal videre på uddannelsens hovedforløb. For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået faget:

• Naturfag på E-niveau
• Samfundsfag på E-niveau

Du skal desuden have taget certifikat i nedenstående, som du undervises i på grundforløbet::

• Almen fødevarehygiejne
• Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
• Elementær brandbekæmpelse
• Kompetencer svarende til de krav, der stilles til kompetencebevis for uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter på slagteri, jf. Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om aflivning, herunder slagtning, af dyr.

For at starte på uddannelsens hovedforløb skal du desuden have en uddannelsesaftale.

Hvis du vil se, hvor du kan tage din erhvervsuddannelse, kan du bruge UG-værktøjet Erhvervsuddannelseskortet.

Grundforløb

Se kortet over skoler, der udbyder grundforløbets 2. del

Hovedforløb

Se kortet over skoler, der udbyder hovedforløb

Mere om Erhvervsuddannelseskortet

Du kan også finde andre forløb på Erhvervsuddannelseskortet. Læs om hvordan du bruger kortet i artiklen Erhvervsuddannelseskortet.

Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Du vil få hjælp og vejledning fra erhvervsskolen. Læs mere i Sådan søger du læreplads.

Lærepladsen.dk

På www.lærepladsen.dk kan du finde ledige lærepladser. Du kan også se, hvilke virksomheder der er godkendt til at oprette lærepladser.

Når du er startet på erhvervsskolen, kan du oprette din egen profil på Min side og få besked om ledige lærepladser, der matcher dine ønsker.

Der er ikke mulighed for skoleoplæring. Hvis du ikke kan finde en læreplads, har du garanti for at kunne gennemføre en anden erhvervsuddannelse med bedre muligheder for at få læreplads. Læs mere om Uddannelsesgaranti.

Hvis du er fyldt 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (euv). Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering, dvs. en vurdering af den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse bliver dermed i de fleste tilfælde kortere. Læs mere om euv i Erhvervsuddannelser for voksne.

Hvis du er fyldt 25 år, kan du evt. blive ansat som voksenlærling til en forhøjet lærlingeløn. Læs om muligheder og betingelser i Voksenlærling.

Du får løn eller anden økonomisk støtte under uddannelsen.

Lærlingeløn

Du får lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, både i læreplads- og skoleperioderne. Beløbet afhænger af, om du er under eller over 25 år.

• Er du under 25 år, er din startløn som lærling typisk ca. dobbelt så høj som SU for udeboende over 20 år. Din lærlingeløn stiger, mens du er under uddannelse.
• Er du 25 år eller derover, er din startløn som lærling typisk højere. Den vil som regel ligge på niveau med den minimumsløn, som er aftalt for voksne på området.

Lærlingelønnen er aftalt mellem arbejdsgiverorganisationen og den faglige organisation på området.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også lærlingeløn på grundforløbet. Hvis du ikke har det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år. 

Læs mere i Økonomi under erhvervsuddannelsen

Læs om SU

Langt de fleste nyuddannede finder beskæftigelse på slagterier. En mindre gruppe er ansat i slagterafdelingen i supermarkeder.

Svineproduktion svinger noget alt efter priserne på verdensmarkedet. Beskæftigelsen er derfor også svingende.

Mange slagtere arbejder på akkord. Det betyder at du ikke får en fast timeløn, men penge efter hvor mange svin m.m. du når at slagte, opskære, udbene eller forarbejde.

Læs mere under Mulige job.

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Slagteruddannelsen giver adgang til flere videregående uddannelser på fuld tid. Find dem i UG-værktøjet Adgangskortet.

Gå til Adgangskortet

• Husk at vælge dit speciale i værktøjet samt evt. eux
• Vælg en kategori, og se dine muligheder

Læs mere i artiklen Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen

Efter- og videreuddannelse

AMU-kurser

Som slagter kan du efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.

• Find AMU-kurser inden for slagtning, forædling og salg af kød og convenience
• Se alle AMU-kurser

Akademiuddannelse

Når du har fået erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig med en akademiuddannelse. Akademiuddannelser er videregående uddannelser, som du kan tage på deltid.

Se akademiuddannelser

Uddannelsen er placeret på følgende niveauer i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

• Slagter (trin 1): niveau 3
• Svineslagter (trin 2): niveau 4

Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for ungdomsuddannelser.

Slagterfagets Fællesudvalg
www.slagterfaget.dk

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til slagter. Nr. 221 af 1. marts 2024.

Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne. Nr. 555 af 27. april 2022.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Nr. 953 af 22. juni 2023.