Smerter og symptomer, der stammer fra ryggen, bækkenet og andre dele af skelettet, vil i mange tilfælde være egnet til kiropraktisk behandling.
Kiropraktoren undersøger patienten for at finde årsagen til funktionsforstyrrelsen og for at kunne stille en diagnose. Patienten fortæller om sine symptomer, tidligere sygdomme og behandlinger m.v., og kiropraktoren kan eventuelt supplere med måling af puls, blodtryk og andre relevante undersøgelser.
Efter den grundlæggende undersøgelse følger de særlige kiropraktiske undersøgelser. De går ud på at undersøge leddenes indbyrdes stilling og bevægelighed og muskulaturens tilstand. Der kan fx være mindre forskydninger af tilstødende ledflader eller for stærk spænding i nogle af leddenes omkringliggende muskler.
Kiropraktoren bruger især hænderne og funktions- og bevægelsesprøver, men også røntgenundersøgelser. Kiropraktoren skal have en skarp iagttagelsesevne og en betydelig fingerfærdighed, men arbejdet kræver ikke særlige kræfter.
Led og muskler i rygsøjle, bækken, arme og ben bliver behandlet ved hjælp af kiropraktiske håndgreb, fx ved små hurtige tryk på led eller ved at strække leddene varsomt ud. Kiropraktoren kan også anvende bløddelsbehandling eller supplere med anden behandling. Behandlingerne er som regel uden smerter.
Aktiv behandling gennem træning er en del af kiropraktorernes virksomhed og i mange tilfælde et vigtigt supplement til den kiropraktiske behandling. Kiropraktoren fortæller om øvelser og rygtræning, der kan virke ledfrigørende, styrkende eller udstrækkende. Kiropraktoren vejleder også patienterne i hensigtsmæssige arbejds- og hvilestillinger og kan rådgive om udformning af møbler.