Kandidatuddannelse

Klinisk biomekanik

På kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik lærer du at diagnosticere og behandle patienter med problemer i muskler og led.

Fakta

Navn:
Klinisk biomekanik
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer at forebygge, undersøge, diagnosticere og behandle sygdomme og lidelser i muskler og led. Du lærer desuden at opsøge og fortolke den nyeste viden på området, samtidig med du fortsætter træningen af de praktiske færdigheder.

Du vil kunne arbejde som kiropraktor i en klinik (ansat eller selvstændigt), hvis du ud over kandidatuddannelsen tager en 1-årig turnusuddannelse. Nogle kandidater bliver ansat på sygehusenes rygcentre eller andre hospitalsafdelinger som fx røntgenafdeling.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Kandidatuddannelsen er den kliniske del af studiet, hvor hovedvægten af undervisningen handler om diagnostik af muskel- og skeletsygdomme.

Du får samtidig flere klinikophold på hospitalsafdelinger og hos kiropraktorer, hvor du får træning i at undersøge og stille diagnoser samt - under supervision - i at behandle patienter med forskellige problemer i bevægeapparatet.

Fagområder

Der er undervisning inden for følgende fagområder:

  • Almen diagnostik, hvor du lærer at stille en diagnose ud fra sygehistorier i bestemte emner
  • Billeddiagnostik, hvor du lærer at tolke forskellige former for billeddiagnostisk materiale, fx røntgenbilleder, MR-scanninger, CT-scanninger og ultralyds-scanninger
  • Klinisk farmakologi, hvor du bliver i stand til at forstå den medicinske behandling af især smerter, gigtsygdomme og knogleskørhed
  • Klinisk biomekanik, hvor der bl.a. er fokus på diagnosticering af muskel- og skeletlidelser i arme og ben
  • Radiografi, hvor du lærer at tage røntgenbilleder på professionelt apparatur

Autorisation som kiropraktor

Du får autorisation med ret til at praktisere i en underordnet stilling efter endt kandidatuddannelse. For at opnå ret til selvstændigt virke, skal du gennemføre 12 måneders supplerende praktisk uddannelse som turnuskandidat hos en kiropraktor.

Uddannelsen er tilrettelagt efter et særligt uddannelsesprogram, hvor du som kiropraktorassistent gradvis udfører mere og mere selvstændige opgaver.

Autorisation som kiropraktor søges hos Sundhedsstyrelsen.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.manu.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, ugekurser og laboratorieøvelser.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i Odense.

Læs om

Uddannelsen klinisk biomekanik på Syddansk Universitet (sdu.dk)

SDU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Kiropraktor

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for udredning af sygdomme og lidelser i muskler og led, sygdomsbehandling og forebyggelse.

Mange kiropraktorer har deres egen klinik, men de fleste nyuddannede kiropraktorer arbejder i nogle år som assistenter på allerede eksisterende klinikker. Nogle kandidater ansættes på hospitaler, hvor der også er mulighed for at efteruddanne sig til hospitalskiropraktor (4-årig efteruddannelse).

Du vil desuden have mulighed for at arbejde inden for undervisningsområdet.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Behandlings- og genoptræningsarbejde

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelser der ligner

Mulige job

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information