Som massør laver du som regel en række behandlinger på din patient i en periode. I dit arbejde skal du normalt også føre journal og vejlede om forebyggelse.
Klassisk massage kaldes også fysiurgisk massage. Systemet består af en række massagegreb som strygninger, gnidninger, klemninger og æltninger. Grebenes styrke afpasses efter hver enkelt patient. Du kan afslutte med lette bank med hånden i hurtig rytme. Massagen kan kombineres med forskellige stræk og greb på led og muskler.
Følelsesmæssige traumer kan være bundet i blokeringer i musklerne. Når muskelspændingerne opløses, kan smertefulde følelser komme frem. En del massageformer omfatter derfor også samtaleterapi.
Du behøver ikke være fysisk stærk for at være massør, men du skal have et praktisk håndelag, og du må ikke være bange for at røre ved andre mennesker. Du må være ligevægtig, have indfølingsevne og kunne arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.
Fysiurgisk massage kan du udbygge eller supplere med fx bindevævsmassage, dybdemassage, knoglemassage eller venepumpemassage.
Kropsmassage er en lettere form for massage, der gives for velværets skyld.
Du kan også vælge at bruge alternative former for massage. Det kan være shiatsu eller kranio-sakral terapi.
Kropsterapi er en psykoterapeutisk form for fysiurgisk massage, der arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke. Ideen i kropsterapi er, at kroppens forskellige problematikker kommer til udtryk i fysiske og psykiske tegn.
Nogle former for kropsterapi kombinerer massage, justering af led, åndedrætsteknikker og samtale.
Kropsterapi indgår desuden i behandlingen hos bl.a. afspændingspædagoger, fysioterapeuter og psykologer.
