Hvad har inspireret dig til dit afgangsprojekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?
I min praktik på pædagoguddannelsen, var jeg meget optaget af arbejdet med at fastholde de studerende. Jeg havde samtaler med studerende, der droppede ud af studiet, overvejede at droppe ud eller havde udfordringer, der gjorde studielivet svært. Min første tanke var at undersøge frafald som begreb. At undersøge, hvordan man taler om studerendes afbrud af uddannelser og hvordan diskurser om frafald påvirker den daglige vejledningspraksis.
Min problemformulering skulle rumme synet på de studerende og deres udfordringer, men også samfundets perspektiv på vejledningen. Undervejs i skriveprocessen blev jeg ved med at vende tilbage til holdvejledning som vejledningstiltag, et begreb jeg ikke umiddelbart var stødt på andre steder. Jeg ville gerne finde ud af, hvad den type vejledning har at byde på og holde den op mod samfundets krav og de studerendes udfordringer. Dermed ændrede jeg fokus fra diskurser omkring frafald til holdvejledning som vejledningstiltag.
Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?
Projektet bygger på en eklektisk teorianvendelse, hvilket betyder at jeg har brugt en del forskellige begreber fra blandt andet sociologiske og vejledningsfaglige teorier, men ikke hele teoretiske standpunkter. Det er meget godt i tråd projektets hermeneutiske udgangspunkt. Projektet består af flere dele (perspektiver) som skal forstås ud fra helheden og omvendt. Analysen er delt op i tre dele, hvor den overordnede problemstilling undersøges fra forskellige perspektiver. Et afsnit undersøger de studerendes udfordringer i mødet med uddannelsessystemet, et samfundets krav til vejledningen af studerende og det sidste holdvejledningen på pædagoguddannelsen.
I min analyse, anvender jeg blandt andet Watts fire sociopolitiske vinkler på vejledning til at forstå det syn på vejledningens opgave, som kom til udtryk, både gennem lovgivningen på vejledningsområdet, og gennem min empiri. Her så jeg at vejlederne var bevidste om samfundets krav til de studerende og til vejledningen, men at de havde stor fokus på, at de studerendes behov imødekommes og at de føler ejerskab på de processer, som vejledningen sætter i gang.
Projektet kan altså ikke beskrive, om holdvejledning er den bedste måde at tilrettelægge vejledning på. Det kan derimod skabe en forståelse af, hvordan de forskellige perspektiver på vejledning har indflydelse på holdvejledningen.
Hvilke konklusioner er du kommet frem til - og hvordan kan det få indflydelse på din vejledningspraksis?
Informanterne (de interviewede vejledere) gav udtryk for, at holdvejledningen skulle hjælpe de studerende med forskellige udfordringer, som mødet med uddannelsen kunne medføre. Holdvejledningen skal bl.a. bidrage tilt understøtte gruppedannelse på holdene og tilegnelse af studiekompetencer. De studerende skal, som en informant udtrykker det, hjælpes til at blive studerende. Desuden er det intensionen, at holdvejledningen bidrager til at finde de studerende, som på forskellig vis har behov for ekstra støtte.
Holdvejledningen var en integreret del af den øvrige undervisning og det var tydeligt, at samarbejdet var velfungerende og en forudsætning for holdvejledningen. Flere af de vejledere jeg talte med, gav mig det indtryk, at både ledelsen og underviser-kollegaerne var positivt stemt overfor tiltaget og at det var noget som blev prioriteret på uddannelsen.
Denne specielle form for vejledning supplerer den almindelige individuelle studievejledning. Alle studerende får en grad af vejledning, men dem der efterspørger det, kan få individuel hjælp efter behov. At der er tale om pædagoguddannelsen, lader til at spille en stor rolle. Her er relationer og det sociale en stor del af uddannelsen, hvilket afspejles i holdvejledningen. Vejledningsformen kan inspirere til andre vejledningspraksis, men den specifikke kontekst skal medtænkes i planlægningen af vejledningsaktiviteterne
Er du interesseret i at læse hele afgangsprojektet, så kontakt Vickie.
Litteratur
Watts, A. G. (1998). Uddannelses- og erhvervsvejledning: teori og praksis. Fredensborg: Studie og Erhverv.
Thomsen, R., & Højmark Jensen, U. (2011). Vejledning i samspil : evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. Valby: Schultz.
