Af: Benedicte Balle Hansen, juni 2024
Generation Z tager i de her år hul på arbejdslivet. Eller de vælger den uddannelse, som skal være udgangspunktet for deres første skridt på arbejdsmarkedet. Så hvad kan vejlederen svare, når hun bliver spurgt: ”Vil mit ønskejob blive overtaget af AI?”, ”Hvor er der størst jobsikkerhed efter min uddannelse?” og ”Hvordan kan jeg få fleksibilitet, mulighed for hjemmearbejde og en god work-life-balance?”
Arbejdsmarkedet er komplekst, og ingen vejleder kan spå om fremtiden. Men der er nogle trends, som vi kan orientere os efter. Vi har udvalgt fem tendenser, som fagforeninger og forskere peger på:
- Digitalisering
- Fleksibilitet
- Bæredygtighed i fokus
- Konstant ændrede kompetencekrav
- Nye ansættelsesformer
Digital transformation
Vi befinder os i, hvad nogle kalder den fjerde industrielle revolution. Teknologiske fremskridt, der bygger på samspillet mellem kunstig intelligens, automatisering, data, robotteknologi, nanoteknologi, 3D-print m.m. får betydning for virksomheders arbejdsprocesser og bliver afgørende for, hvilke kompetencer virksomhederne efterspørger.
Så vil AI og robotter overtage det job, jeg uddanner mig til at varetage? Det korte svar er, at vi ikke kan svare med sikkerhed.
Banken Goldman Sachs vurderede i 2023, at AI kan føre til et globalt jobtab på 300 mio. jobs. Omvendt mener Dansk Magisterforening ikke, at der er grund til overdreven bekymring. Fagforeningen peger på, at AI vil gøre medarbejderne dygtigere til at løse opgaverne og potentielt kan frigøre tid og ressourcer til andre opgaver.
Både HK og DM er enige om, at AI ændrer arbejdsopgavernes karakter. Fagforeningen HK har spurgt en række eksperter (HK Privat og HK Privatbladet) om, hvordan AI vil forandre arbejdsmarkedet. Flere af dem peger på, at rutineprægede jobs som fx dataindtastning eller kundesupport, vil være lette at erstatte med kunstig intelligens og jobs vil forsvinde. Men det betyder ikke, at alle medarbejdere pludselig skal kunne programmere og have dyb it-faglighed. Men man skal kunne anvende digitale redskaber og have en teknologiforståelse for, hvordan vi bruger AI bedst muligt, og ikke mindst turde bruge den.
Det er uvist, hvordan udviklingen reelt kommer til at påvirke jobs og arbejdsmarked. Men også forskningen peger på, at AI sandsynligvis ikke vil gøre danskerne arbejdsløse: ”På trods af store teknologiske fremskridt kan GenAI dog på nuværende tidspunkt ikke fuldstændigt erstatte mennesker i mange arbejdsprocesser, særligt inden for komplekse og kreative opgaver. Derudover har Danmark historisk set kunnet møde teknologiske forandringer gennem en robust aftalemodel og et stærkt uddannelsessystem, hvilket muliggør en smidig tilpasning til GenAI-integration.”
Det konkluderer postdoc ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet, Mark Friis Hau, i rapporten ”Generativ kunstig intelligens og fremtidens arbejdsmarked”. Han undersøger, hvordan generativ kunstig intelligens kan omforme fremtidens arbejdsmarked. Rapporten identificerer to mulige scenarier for påvirkningen af arbejdsmarkedet: 1) AI-outsourcing og 2) hybride roller.
I AI-outsourcing-scenariet vil AI erstatte job og vil reducere antallet af jobs. I hybrid-scenariet vil AI og mennesker arbejde sammen og betyde ændrede opgaver for den ansatte, men ikke jobtab. Som det ser ud lige nu, kan AI kun i begrænset omfang fuldstændigt erstatte mennesker. AI’s potentiale kan også ligge i at øge produktiviteten uden jobtab, da menneskers bidrag vil være af mere strategisk karakter.
Selvom AI på den korte bane måske kan føre til jobtab, er scenariet med hybride roller derfor det mest sandsynlige: ”Samlet set tyder disse faktorer på, at en forandring af arbejdsmarkedet gennem AI-integration er mere sandsynlig end en komplet erstatning af menneskelig arbejdskraft, fordi der fortsat vil være en høj værdi i netop samspillet mellem menneskelige færdigheder og teknologi.”
Fleksibilitet
En hurtig googlesøgning giver masser af hits på ”Generation Z fleksibilitet”. Psykologer, konsulentvirksomheder, tænketanke med mange flere peger på, at Generation Z forventer frihed og fleksibilitet i deres arbejdsliv.
HR-direktør i rekrutteringsbureauet Randstad, Tine Ryg Cebrian, mener dog ikke, at fleksibilitet er øverst på de unges ønskeliste. I en kommentar til Børsen skriver hun: ”I en undersøgelse, som vi har gennemført i Randstad blandt 7.100 lønmodtagere i fem forskellige lande, er det tydeligt, at den yngste arbejdsstyrke prioriterer læring og uddannelse over fleksibilitet”.
Det er altså ikke helt nemt at blive klog på, hvor vigtigt det fleksible arbejdsliv er for unge. Men mere sikkert er det, at arbejdsmarkedet bredt set i højere grad end tidligere vil være mere fleksibelt indrettet.
Traditionelt har vores karriere været inddelt i tre overordnede og forudsigelige livsfaser: Uddannelse, arbejde og pension. I dag taler vi om et multifasearbejdsliv. Derfor er der fra virksomhedernes side i stedet fokus på hvilken livsfase, som man befinder sig i, skriver Dansk Industri. Forskellige livsfaser kalder på forskellig grad af fleksibilitet. Har man fx små børn kan det være, at man har brug for nedsat tid eller hjemmearbejdsdage, hvis man er pårørende til en syg i familien.
Den overordnede tendens er, at arbejdet skal passes ind i arbejdstagers liv og ikke omvendt. Mange steder bliver der eksperimenteret med 4-dages arbejdsuge og hybridt arbejde (vekslen mellem hjemmearbejde og fremmøde) eller remote arbejde (ingen fremmøde på arbejdspladsen) og er helt almindelige krav fra arbejdstagere.
Der er forskellige bevægelser, der prøver at udfordre de traditionelle arbejdsstrukturer og gøre op med arbejdslivets konstante pres. Less work-bevægelsen er ifølge Akademikerbladet en bevægelse, som forsøger sig med at arbejde mere på deltid og have muligheden for selv at bestemme i hvilke perioder af livet, der skal arbejdes mere eller mindre. En anden bevægelse bliver i Uddannelsesbladet betegnet som ”Quiet quitting”, hvor man kun laver det man er ansat til og siger fra over for vækst, effektivitet og uendelige arbejdsopgaver. Andre ønsker fuldstændig fleksibilitet og økonomisk uafhængighed tidligt i livet, så arbejdslivet kan forkortes eller elimineres fuldstændig. Denne livsstilsbevægelse kaldes FIRE (Financial, Independent, Retirement, Early) og beskrives fx af Time.
Arbejdsmarkedsforsker Janne Glerup, RUC, har formuleret tendensen om arbejdslivets fleksibilitet på denne måde til Kommagasinet: ”Der er nogle tendenser og nogle mekanismer på spil samtidig, som fører til, at der er kommet en større interesse for, om man kan nytænke arbejdslivets organisering i tid og rum, så man får et mere fleksibelt og bæredygtigt arbejdsliv.”
Grøn omstilling og bæredygtige værdier
Især politiske initiativer i Danmark betyder en kraftig efterspørgsel af kompetencer på arbejdsmarkedet, der kan drive den grønne omstilling. Klimaloven rummer en ambition om at sænke udslip af drivhusgasser med 70 % inden 2030. Det betyder konkret efterspørgsel efter især faglært arbejdskraft som elektrikere, VVS’ere og smede. Men behovet for arbejdskraft går på tværs af hele arbejdsmarkedet. Der er fx også brug for akademikere, der kan hjælpe virksomheder med at indtænke bæredygtighed i deres produkter og på arbejdspladsen (Green Power Danmark og Mandag Morgen og Concito).
Generelt bliver der brug for at alle arbejder med grøn bevidsthed og ansvarlighed, mener Mandag Morgen og Tænketanken Concito. De vurderer, at der i særlig grad bliver brug for personer med STEM-uddannelser eller –kompetencer. Ingeniørforeningen IDA oplever, at der er flere og flere – og ikke kun Generation Z’erne -, der ønsker jobs med en højere mening eller ”purpose”.
Konstant ændrede kompetencekrav
Generation Z vil formentligt opleve at virksomhedernes kompetenceefterspørgsel vil ændre sig konstant – og hurtigt - alt efter den teknologiske udvikling. Det vil stille krav til kontinuerlig kompetenceudvikling og en stor grad af omstillingsparathed i følge et Euroguidance-webinar. Her var en af pointerne også, at arbejdsgivere i mindre grad vil kigge på ens uddannelse, men mere på om man er talentfuld og kan lære hurtigt.
I særlig grad vil der blive brug for nye kompetencer, der kan løfte den øgede brug af kunstig intelligens. Flere og flere jobs vil kræve digitale færdigheder så man kan designe, implementere, vedligeholde og analysere data. Dansk Magisterforening vurderer, at akademiske kompetencer som kreativ og kompleks problemløsning, kritisk og strategisk tænkning og empatisk kommunikation, vil være eftertragtede kompetencer på det digitaliserede arbejdsmarked.
Ændrede ansættelsesformer
Det danske arbejdsmarked, kendt for sin flexicurity, balancerer fleksibilitet og sikkerhed. Dette system gør det nemt for arbejdsgivere at ansætte og afskedige medarbejdere, mens arbejdstagerne har et sikkerhedsnet med dagpenge og uddannelsesmuligheder, hvilket sikrer høj jobmobilitet og effektiv tilpasning af arbejdskraften.
En analyse fra Randstad viser, at denne fleksibilitet udfordres af fremkomsten af "gig-økonomien" og såkaldt platformsarbejde, hvor arbejdstagere ofte arbejder opgavebaseret i stedet for fastansættelse. Dette inkluderer korte projektansættelser og småjobs. Virksomheder foretrækker midlertidige ansættelser for specialiserede opgaver, og fastansatte får ofte rollen som rekrutteringsansvarlige for specialister.
Selvom gig- og platformsarbejde og tilbyder fleksibilitet og uafhængighed, har det også ulemper som manglende sikkerhedsnet og pensionsindbetalinger, skriver arbejdsmarkedsforskerne Anna Ilsøe og Trine Pernille Larsen.
Arbejdskraftundersøgelsen 2019 viste at ca. hver tredje beskæftigede var såkaldt atypisk beskæftigede med en kort ansættelseskontrakt og blandt de lavtlønnede er det næsten halvdelen, der er ansat midlertidigt. I følge FAOS er antallet af beskæftigede på tidsbegrænsede kontrakter generelt stigende.
En analyse fra CEVEA viser samtidig, at cirka hver anden lønmodtager selv ønsker at arbejde færre timer. Det gælder særligt kvinder i alderen 25-34 år, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik fra 2023.
Vejledning i en foranderlig verden
Hvordan kommer fremtidens arbejdsmarked til at se ud? Det er der ikke enkle svar på. Som vejleder på SDU, Johanne Rabjerg Hansen, siger i interview om karrierevejledning af generation Z: ”Det eneste vi kan sige med sikkerhed er, at det [arbejdsmarkedet, red.] er i hastig forandring.”
Bliv klogere på, hvordan karrierevejledningen på SDU griber udfordringen an i interviewet her.