foto af biolog
Bacheloruddannelse

Biologi

Biologi er læren om alt levende. Det vil sige alt fra dyr og mennesker til mikroskopiske levende organismer.

Fakta

Navn:
Biologi
Andre betegnelser:
Almen biologi
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

På uddannelsen smelter det teoretiske sammen med det praktiske arbejde enten ude i naturen eller i laboratoriet.

Du kan undervejs - afhængigt af det valgte uddannelsessted - specialisere dig inden for fx molekylærbiologi, fysiologi, økologi, botanik eller genetik. Fælles for alle fag og retninger er, at du lærer at indsamle data om organismer og økosystemer og analysere systemerne på baggrund af teoretisk viden.

Med en bacheloruddannelse i biologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du kunne søge arbejde i den offentlige sektor, som underviser i gymnasiet eller i det private erhvervsliv som fx medicinalfirmaer, natur- og videnskabscentre eller rådgivningsfirmaer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Biologi er videnskaben om alle levende organismer. Det kan være alt fra virus, bakterier og alger til planter og dyr.

På uddannelsen får du en grundlæggende viden om, hvordan levende organismer er opbygget, og hvordan de fungerer i samspil med omgivelserne og fx påvirkes af forurening, menneskelig aktivitet og klimaforandringer.  

Områder

Undervejs på uddannelsen vil du bl.a. have kurser i:

  • Botanik: viden om planter
  • Zoologi: viden om dyr
  • Mikrobiologi: viden om mikroorganismer
  • Biokemi: viden om kemiske processer i alle former for liv
  • Genetik: viden om gener
  • Fysiologi: viden om, hvordan dyr og mennesker fungerer og kan tilpasse sig
  • Evolutionær biologi: viden om, hvordan livet er opstået, og hvordan det udvikler sig
  • Økologi: viden om sammenspil mellem arter og sammenspil mellem organismer og deres fysiske og kemiske miljø

Opbygning og indhold kan variere

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BSc) i biologi.

Undervisning

Undervisningen foregår som en blanding af teoretisk baseret undervisning, forelæsninger, praktisk laboratoriearbejde, projektarbejde og gruppearbejde.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.


Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside


Aalborg Universitet

  • Matematik A med et gennemsnit på mindst 5,0


Aarhus Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0, og du skal have mindst 6,0 i gennemsnit i matematik A.
  • ​Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en optagelsesprøve. Se mere på uddannelsesstedet hjemmeside.


Syddansk Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0, eller du skal have et gennemsnit på mindst 6,0 i en af nedenstående fagkombinationer:
    • Matematik A, fysik B og kemi B
    • Matematik A, fysik B og bioteknologi A
    • Matematik A, geovidenskab A og kemi B
    • Matematik A, biologi A, fysik C og kemi B
  • Fra 2025 kan du kun søge i kvote 1, hvis du har et karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen på mindst 6,0
  • Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve   ​

Læs mere om optagelsesprøven på uddannelsesstedets hjemmeside

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen i biologi foregår i:

 

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
København Ø (Sommerstart)7,66,7
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)6,4AO
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)8,17,1
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i biologi kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Dine konkrete muligheder afhænger af bacheloruddannelsens sammensætning.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Som biolog har du jobmuligheder inden for mange forskellige områder, hvor der arbejdes med biodiversitetskrisen, klimaforandringer og grøn omstilling: 

  • Natur- og miljørådgivning hos offentlige myndigheder eller rådgivende virksomheder
  • Naturgenopretning hos offentlige miljømyndigheder, rådgivende virksomheder eller fonde
  • Naturbeskyttelse og -forvaltning hos miljømyndigheder i stat eller kommune
  • Levnedsmiddelkontrol, mikrobiologi og bioteknologi
  • Sikring af rent drikkevand og spildevandsrensning hos forsyningsselskaber

Der er også jobmuligheder inden for medicinalområder, forskning, formidling og undervisning:

  • Sygdomsbekæmpelse og udvikling af medicin i medicinalindustrien
  • Forskning på undervisningsinstitutioner, i analyselaboratorier, hos offentlige myndigheder eller i private virksomheder
  • Formidling på museer, i dyreparker, zoologiske haver eller nationalparker
  • Undervisning i gymnasiet

Pædagogikum

Biologi er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du efterfølgende søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information