Fag / kursus

Tysk, niveau D (EUD - enkeltfag)

Tysk, niveau D giver dig kendskab til almene, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold i tysksprogede lande.

Fakta

Navn:
Tysk, niveau D (EUD - enkeltfag)
Type:
Erhvervsuddannelse (EUD)
Varighed:
3-6 måneder på deltid pr. fag
Adgangskrav:
9. klasse. Tysk, svarende til niveau E
Økonomi:
I visse tilfælde deltagerbetaling. I visse tilfælde mulighed for VEU

Du lærer bl.a. at forstå og kommentere tekster af en vis sværhedsgrad samt kommunikere korrekt og nuanceret på mundtligt og skriftligt tysk.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Målet med undervisningen er bl.a., at du kan:

  • bruge tysk hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv i et rimeligt varieret og sammenhængende sprog.
  • bruge hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier.
  • forstå talt tysk i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag.
  • læse og forstå sammenhængende og sprogligt varierede tekster og kontekster på tysk.
  • skrive i et rimeligt varieret sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på tysk.
  • genkende og tale om forskelle og ligheder mellem tysksprogede og egne kulturer.
  • genkende, redegøre for og i et varieret sprog tale om og analysere, kommentere og perspektive tekster og emner med erhvervsfagligt, samfundsmæssigt og alment indhold.
  • bruge sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge.
  • bruge it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

Der arbejdes med mundtlig og skriftlig kommunikation inden for både almene, personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige emner.

Du skal arbejde med et individuelt emne, som senere bliver brugt som udgangspunkt for eksamen.

Faget kan udbydes som enkeltfag på en række handelsskoler og evt. tekniske skoler.

Eksamen

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i det individuelle arbejde.

Værd at vide

Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.

Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.

Varighed

Faget strækker sig over 2 uger som fuldtidsundervisning, men vil som regel blive udbudt med undervisning 1-2 gange ugentligt over 3-6 måneder.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have afsluttet folkeskolen. Derudover skal du have forkundskaber svarende til tysk, niveau E.

Faget starter løbende, men oftest i januar og september.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Enkeltfag er gratis, hvis:

I visse tilfælde kan du søge VEU-godtgørelse. Du kan søge, hvis du som beskæftiget eller selvstændig deltager i kurserne som led i en GVU eller EUD+ og i øvrigt opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse.

Man kan ikke få VEU-godtgørelse til undervisning, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelserne som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.