Jobcentret kan bede dig om at deltage i forskellige aktiviteter, som alle har til formål at hjælpe dig tilbage på arbejdsmarkedet.
Det kan være jobrettede aktiviteter som:
- Korte vejlednings- og afklaringsforløb, fx brobygningsforløb på en erhvervsskole.
- Kurser i jobsøgning, hvor du lærer at skrive ansøgninger og cv, at bruge jobdatabaser og at forberede dig til ansættelsessamtaler.
- Virksomhedspraktik, hvor du får mulighed for at prøve en bestemt jobfunktion.
- Støtte fra en mentor
- Sundhedsforløb med fokus på kost, motion og håndtering af stress.
Jobcentret kan også foreslå, at du deltager i uddannelse for at forbedre dine muligheder for at komme i job:
- Har du erfaring fra ufaglærte jobs, fx murerarbejdsmand eller pædagogmedhjælper, kan du efter aftale med jobcentret deltage i en test og få dokumenteret dine kvalifikationer. Det kaldes en kompetenceafklaring. Læs mere om komptenceafklaring.
- Dansktest for flygtninge og indvandrere.
- Korte uddannelsesforløb, der efter aftale med arbejdsgiver kan føre til ansættelse. Det kan fx være AMU-kurser som truckcertifikat, vagtkursus eller hygiejnebevis.
- Har du ikke gennemført en ungdomsuddannelse, skal jobcentret tilbyde dig en læse-, skrive- og regnetest. Viser det sig, at du brug for dansk og/eller matematikundervisning, skal kommunen give dig mulighed for det. Det samme gælder, hvis du har brug for ordblindeundervisning.