Målet med undervisningen er bl.a., at du kan:
- bruge spansk hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv i et enkelt, sammenhængende sprog.
- bruge hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier.
- forstå talt spansk i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag.
- læse og forstå enkle og mere sammenhængende tekster og kontekster på spansk.
- skrive i et enkelt, men sammenhængende sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på spansk.
- redegøre for og tale om erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene forhold i et rimeligt varieret sprog.
- genkende og redegøre for forskelle og ligheder mellem spansksprogede og egne kulturer.
- bruge begyndende sproglig opmærksomhed og viden til formidling i erhvervsfaglige, samfundsmæssige og almene sammenhænge.
- bruge it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.
Der arbejdes med mundtlig og skriftlig kommunikation inden for både almene, personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige emner.
Du skal arbejde med et individuelt emne, som senere bliver brugt som udgangspunkt for eksamen.
Faget kan udbydes som enkeltfag på en række handelsskoler og evt. tekniske skoler.
Eksamen
Faget afsluttes med en mundtlig eksamen, som tager udgangspunkt i det individuelle arbejde.
Værd at vide
Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.
Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.