Skorstensfejerlærling på tagryg af hus
Erhvervsuddannelse (EUD)

Skorstensfejer

En skorstensfejer renser og laver service på kedler, skorstene og rørsystemer. På uddannelsen lærer du forskellige rensemetoder. Du lærer også at forhindre brand.

Fakta

Navn:
Skorstensfejer
Varighed:
4 år 6 mdr.
Trin og specialer:
Skorstensfejer
Adgangskrav til grundforløb:
Folkeskolens afgangseksamen el. tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik
Overgangskrav til hovedforløb:
Vær opmærksom på, at der er specifikke krav ved overgangen til hovedforløbet
Skoleoplæring:
Ikke mulighed for skoleoplæring
Økonomi:
SU og lærlingeløn
Muligheder for at læse videre:
Du får adgang til flere videregående uddannelser
Den blå farve i barometeret viser, at der er adgang til flere videregående uddannelser
Læs mere i afsnittet Mere uddannelse

Du lærer at måle og kontrollere varmesystemer, fyr og skorstene både i private hjem og i virksomheder. Skorstensfejeren tjekker, om systemerne fungerer, som de skal.

Du lærer også at rådgive kunder om fx nyt fyr eller varmeanlæg og om energiforbedrende tiltag.

Skorstensfejere arbejder som ansatte hos en skorstensfejermester eller bliver selv skorstensfejermester.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

– vis indhold

På uddannelsen lærer du om forskellige former for skorstene, kedler og fyrings- og ventilationsanlæg.

Rensemetoder og kontrol

Du lærer, hvordan man fjerner sod fra kedler, pejse, skorstene og andre rørsystemer, både i private hjem og i virksomheder. Du lærer at måle og kontrollere, om varmesystemer fungerer, som de skal.

Viden om regler

Du får kendskab til love og regler på området, så du kan rådgive dine kunder efter loven. Det kan bl.a. være regler om brandsikkerhed eller miljøbeskyttelse.

Du lærer også at give rådgivning og udføre kundeservice.

Viden om brand

En af skorstensfejerens opgaver er at forhindre brand, så på uddannelsen får du professionel brandteknisk viden.

Løn, job og trivsel

– vis indhold
  • Hvad tjener man som nyuddannet?
  • Er der gode beskæftigelsesmuligheder?
  • Trives eleverne på uddannelsen?
  • Hvordan er køns- og aldersfordelingen?

Tjek fakta om uddannelsen, før du vælger, eller sammenlign uddannelser.

Gå til Uddannelsen i tal

Uddannelsens opbygning

– vis indhold

Uddannelsen består af et grundforløb, der tages på en erhvervsskole og varer 20 eller 40 uger, samt et hovedforløb, der veksler mellem perioder på din læreplads og perioder på skolen.

Figuren viser det fulde uddannelsesforløb, herunder grundforløbets 1. og 2. del.

Fag

På skolen lærer du bl.a. om:

  • Rensningsteknik
  • Fyringsteknik, gas-olie og biobrændsler
  • Skorstensteknik
  • Ventilationsteknik
  • Brandbekæmpelse
  • Miljø- og energirådgivning

Du skal også have fag som dansk, matematik, økonomi og naturfag.

Oplæring

På lærepladsen bliver du oplært i de arbejdsopgaver, som hører til uddannelsen. OPlæringen foregår på en arbejdsplads. Der er ikke mulighed for at komme i skoleoplæring.

Du afslutter uddannelsen med en svendeprøve.

Video

– vis indhold

Se en video med Regina, der er skorstensfejerlærling

Videoen er produceret af Fagligt udvalg for skorstensfejeruddannelsen.

Hvis du er usikker på, om uddannelsen passer til dig, kan du her få en idé om, hvad der er vigtigt på uddannelsen.

Listen nedenfor hjælper dig med at vurdere, om uddannelsen passer til dine interesser og forventninger. Det er ikke krav, men vigtige punkter at overveje. 

Overvej fx, om du:

  • Kan vise hensyn - du arbejder ude hos kunder i deres private hjem
  • Skal have ren straffeattest på udvalgte områder
  • Har ordenssans
  • Har fokus på sikkerhed og kvalitet
  • Har god fysik
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre
  • Er indstillet på at arbejde både udendørs og indendørs
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker

Som skorstensfejer skal du derudover kunne arbejde i højder.

Adgangskrav

– vis indhold

Der er adgangskrav til erhvervsuddannelsens grundforløb. Der er også specifikke overgangsskrav, som du skal opfylde, inden du kan gå videre til hovedforløbet.

Adgangskrav til grundforløbet

For at begynde på en erhvervsuddannelses grundforløb skal du opfylde følgende krav:

  • Du skal have bestået folkeskolens afgangseksamen eller en tilsvarende prøve
  • Du skal have fået mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangseksamen i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve

Kommer du direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du desuden være have fået mindst 2,0 i gennemsnit af dine afsluttende standpunktskarakterer i henholdsvis dansk og matematik.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed, opfylder du adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Du skal dog altid have opfyldt din undervisningspligt.

Læs mere i Adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

Overgangskrav til hovedforløbet

For at kunne gå i gang med hovedforløbet og gennemføre uddannelsen, skal du have bestået fagene:

  • Matematik på F-niveau
  • Naturfag på F-niveau
  • Dansk på E-niveau

Du skal desuden have taget certifikat i nedenstående, som du undervises i på grundforløbet:

  • Førstehjælp på erhvervsuddannelserne
  • Elementær brandbekæmpelse
  • Arbejde med gnistproducerende værktøj

For at starte på uddannelsens hovedforløb, skal du desuden have en uddannelsesaftale.

Ansøgning og optagelse

– vis indhold

Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på. Måden afhænger af din alder og baggrund, når du starter. Læs her, hvordan du kommer i gang, når du er under 25 år.

Du går i 9. eller 10. klasse

Hvis du vil i gang lige efter 9. eller 10. klasse, skal du søge ind på grundforløbets 1. del (GF1).

Ansøgning: Du skal ansøge senest 1. marts via Optagelse.dk. Grundforløbets 1. del starter typisk i august måned.


Du er gået ud af 9. eller 10. klasse

Hvis du er gået ud af 9. eller 10. klasse og er under 25 år, kan du vælge mellem følgende muligheder:


De samme muligheder gælder for dig, der har taget forberedende grunduddannelse (FGU) i løbet af de 2 år.

Hvis du har taget gymnasial uddannelse i mere end 1 år, skal du altid søge ind på grundforløbets 2. del.

Ansøgning til GF1: Du skal ansøge senest 1. marts via Optagelse.dk. Grundforløbets 1. del starter typisk i august måned.

Ansøgning til GF2: Der kan være uddannelsesstart flere gange om året, typisk august og januar. Kontakt skolen eller tjek skolens hjemmeside for at få information om ansøgningsfrist. Du ansøger via  Optagelse.dk.


Du er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end 2 år siden

Er det mere end 2 år siden, at du gik ud af 9. eller 10. klasse, og er du under 25 år, gælder følgende:

  • Du skal søge ind på grundforløbets 2. del (GF2)
     
  • Du kan evt. også starte i grundforløb plus (GF+). Det er for dig, som har brug for afklaring eller skoleundervisning, før du beslutter dig for uddannelsen. Efter grundforløb plus går du videre på grundforløbets 2. del.


Ansøgning til GF2 eller GF+: Der kan være uddannelsesstart flere gange om året, typisk august og januar. Kontakt skolen eller tjek skolens hjemmeside for at få information om ansøgningsfrist. Du ansøger via  Optagelse.dk.


Du har en uddannelsesaftale

  • Hvis du har skaffet en læreplads og lavet en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, skal du typisk starte i grundforløbets 2. del (GF2). Hvis din uddannelsesaftale dækker grundforløb plus (GF+), starter du med dette forløb.
     
  • Hvis din uddannelsesaftale dækker både grundforløb og hovedforløb, kan du aftale at begynde din uddannelse på lærepladsen. Læs mere i Skolevejen og lærepladsvejen.
     

Skoletilmelding: Arbejdsgiveren sender din uddannelsesaftale til erhvervsskolen. Aftalen fungerer som skoletilmelding.


Du er fyldt 25 år

Er du fyldt 25 år, skal du søge ind på erhvervsuddannelse for voksne, euv. Se afsnittet Erhvervsuddannelse for voksne.

Uddannelsessteder

– vis indhold

Hvis du vil se, hvor du kan tage din erhvervsuddannelse, kan du bruge UG-værktøjet Erhvervsuddannelseskortet.

Grundforløb

Se kortet over skoler, der udbyder grundforløbets 2. del

Hovedforløb

Se kortet over skoler, der udbyder hovedforløb

Mere om Erhvervsuddannelseskortet

Du kan også finde andre forløb på Erhvervsuddannelseskortet. Læs om hvordan du bruger kortet i artiklen Erhvervsuddannelseskortet.

Find en læreplads

– vis indhold

Du skal selv finde en læreplads og indgå en skriftlig uddannelsesaftale med lærestedet. Du vil få hjælp og vejledning fra erhvervsskolen. Læs mere i Sådan søger du læreplads.

Lærepladsen.dk

På www.lærepladsen.dk kan du finde ledige lærepladser. Du kan også se, hvilke virksomheder der er godkendt til at oprette lærepladser.

Når du er startet på erhvervsskolen, kan du oprette din egen profil på Min side og få besked om ledige lærepladser, der matcher dine ønsker.

Der er ikke mulighed for skoleoplæring. Hvis du ikke kan finde en læreplads, har du garanti for at kunne gennemføre en anden erhvervsuddannelse med bedre muligheder for at få læreplads. Læs mere om Uddannelsesgaranti.

Hvis du er fyldt 25 år, tager du en særligt tilrettelagt erhvervsuddannelse for voksne (euv). Uddannelsen tilrettelægges på baggrund af en kompetencevurdering, dvs. en vurdering af den uddannelse og erfaring, du allerede har. Din uddannelse bliver dermed i de fleste tilfælde kortere. Læs mere om euv i Erhvervsuddannelser for voksne.

Hvis du er fyldt 25 år, kan du evt. blive ansat som voksenlærling til en forhøjet lærlingeløn. Læs om muligheder og betingelser i Voksenlærling.

Økonomi

– vis indhold

Du får løn eller anden økonomisk støtte under uddannelsen.

Lærlingeløn

Du får lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, både i læreplads- og skoleperioderne. Beløbet afhænger af, om du er under eller over 25 år.

  • Er du under 25 år, er din startløn som lærling typisk ca. dobbelt så høj som SU for udeboende over 20 år. Din lærlingeløn stiger, mens du er under uddannelse.
  • Er du 25 år eller derover, er din startløn som lærling typisk højere. Den vil som regel ligge på niveau med den minimumsløn, som er aftalt for voksne på området.

Lærlingelønnen er aftalt mellem arbejdsgiverorganisationen og den faglige organisation på området.

Hvis du har en uddannelsesaftale, der dækker grundforløbet, får du også lærlingeløn på grundforløbet. Hvis du ikke har det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år. 

Læs mere i Økonomi under erhvervsuddannelsen

Læs om SU

 

Jobmuligheder

– vis indhold

Langt de fleste nyuddannede er beskæftiget i skorstensfejervirksomheder. En mindre gruppe arbejder med specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed, fx opførelse af skorstene og industriovne.

Danmark er inddelt i distrikter, der hver har en ansvarlig skorstensfejermester. Skorstensfejermestrene er ansat af kommunen, og som svend skal du ansættes af en mester. 

Læs mere under Mulige job.

Mere uddannelse

– vis indhold

Når du har afsluttet din erhvervsuddannelse, har du mulighed for at videreuddanne dig.

Videregående uddannelse

Med skorstensfejeruddannelsen har du adgang til flere videregående uddannelser på fuld tid. Find dem i UG-værktøjet Adgangskortet.

Gå til Adgangskortet

  • Husk at vælge dit speciale i værktøjet samt evt. eux
  • Vælg en kategori, og se dine muligheder

Læs mere i artiklen Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen

Efter- og videreuddannelse

AMU-kurser

Med skortstensfejeruddannelsen kan du efteruddanne dig med korte, kompetencegivende AMU-kurser.


Akademiuddannelse

Når du har fået erhvervserfaring, kan du også efteruddanne dig med en akademiuddannelse. Akademiuddannelser er videregående uddannelser, som du kan tage på deltid.

Se akademiuddannelser

Kvalifikationsniveau

– vis indhold

Uddannelsen er placeret på følgende niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:

Skorstensfejer: niveau 4

Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for ungdomsuddannelser.

Få mere at vide

– vis indhold

Skorstensfejerfagets Faglige Udvalg
www.skorstensfejerlauget.dk

Uddannelser der ligner

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

In­gen re­le­van­te ar­ran­ge­men­ter til den­ne ud­dan­nel­se

alle erhvervsuddannelser
alle erhvervsuddannelser

Se en over­sigt over alle er­hverv­s­ud­dan­nel­ser.

Zoom ind og sam­men­lign ud­dan­nel­ser.