Kurset er udviklet til faglærte og ufaglærte i eventindustrien, som har eller søger beskæftigelse med lydteknik på avanceret niveau. Deltagerne anbefales at have et vidensniveau om lydteknik svarende til eventteknisk produktionsassistent.
Eventlyd; systemkobling, tuning og vedligehold
Fakta
- Navn:
- Eventlyd; systemkobling, tuning og vedligehold
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 8,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2255
- Fagkode:
- 47783-
Mål
Efter gennemført uddannelse kan deltageren foretage ophængning, sammenkobling, opstilling og tuning af komplekse eventlydsystemer efter gældende sikkerhedsforskrifter. Deltageren kan foretage opstilling og separat tuning af PA anlæg med SUB, delay systemer, diverse fill systemer og center cluster. Deltageren kan benytte relevant måleudstyr til præcisering af lydkvalitet og kan anvende reference musik til samlet spektral tuning af systemerne. Deltageren kan ved systemfejl fejlsøge i komplicerede sammenkoblinger ved hjælp af relevant måleudstyr. Deltageren kan udføre daglig vedligeholdelse af lydudstyret.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser