amu i teater-, udstillings- og eventteknik
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)

Teater-, udstillings- og eventområdet

Områdets kurser giver dig forudsætninger for at arbejde med tekniske og håndværksmæssige opgaver i forbindelse med teaterforestillinger, udstillinger, koncerter, konferencer, kongresser og større møder.

Fakta

Navn:
Teater-, udstillings- og eventområdet
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
Få dage til 6 uger
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog få undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2255

Du lærer at arbejde med lyd, lys og av-anlæg, og du beskæftiger dig med opbygning af prototyper, scener og publikumsområder.

Du kan få teknisk viden om hardwareinstallationer og softwareopsætning ved sammenkobling af anlæg som mikserpulte, projektorer og skærmsystemer, men også kreative færdigheder i redigering og fremstilling af lyd og lysdesign. Fejlfinding og reparationer på kabler og stik indgår også.

Kurserne henvender sig bl.a. til faglærte teater-, udstillings- eller eventteknikere, men også til selvlærte med en anden uddannelsesbaggrund.

Se alle AMU-kurser inden for området Teater, udstillinger og events på Voksenuddannelse.dk.

Find kurser

Fold alle afsnit ud

Om kurserne

Teater-, udstillings- og eventområdet omfatter kurser inden for emnerne:

  • Opbygning af sceneteknik og publikumsfaciliteter
  • Opbygning og anvendelse af lydanlæg
  • Opbygning og anvendelse af lys- og av-anlæg

Kurserne udbydes typisk af tekniske skoler få steder i landet.

Værd at vide

Teater-, udstillings- og eventområdet omfatter flere korte kurser, som du kan tage enkeltvis eller sammensætte i forløb.

Det enkelte kursus kan være relevant for forskellige fagområder. Se alle uddannelser inden for Metalindustrien.

Varighed

Kurserne strækker sig fra få dage til 6 ugers varighed.

Optagelse og adgang

Alle har adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse uanset alder eller uddannelsesbaggrund. Du skal dog have fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark.

Kurserne retter sig særligt mod personer med faglært eller ufaglært baggrund. Til kurser, hvor der udstedes certifikat, skal du opfylde eventuelle adgangskrav fastsat som led i myndighedskrav eller organisationskrav til uddannelsen.

Det er det enkelte uddannelsessted, der administrerer optaget til et kursus.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde. Se Økonomi under AMU.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 2, 3 og 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser

Få mere at vide

Automatik- og procesteknisk område er én blandt flere kompetencebeskrivelser under Metalindustriens uddannelsesudvalg (MI).

AMUkurs.dk.

Uddannelsens veje

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information