Mand sidder foran computeren
Kursus

Sociale medier og indhold (akademiuddannelsen i salg og markedsføring)

Du får en grundlæggende forståelse for begreber, metoder og værktøjer inden for sociale medier, så du kan producere indhold på sociale medier.

Fakta

Navn:
Sociale medier og indhold (akademiuddannelsen i salg og markedsføring)
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du lærer, hvordan du kan analysere og vurdere effekten af indhold samt at planlægge og skabe digitalt indhold.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

I undervisningen lærer du at anvende og drifte kanaler på en række sociale medier, herunder at vurdere og udvælge relevant indhold til forskellige sociale medier i relation til online salg og markedsføring.

At formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til kolleger, samarbejdspartnere og ikke-specialister indgår også på modulet.

Emner i undervisningen:

  • Trends og tendenser inden for sociale medier
  • Digital markedsføring via sociale medier
  • Indholdsproduktion på sociale medier med AI og onlineværktøjer
  • Webanalyse af content performance

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)

Værd at vide

Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i salg og markedsføring, men kan evt. indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

Tal evt. med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse