Deltageren kan fremstille chokoladeskulpturer, støbninger og pynt til påskeæg og andre skaller ud fra basal viden om chokoladens krystalliseringsformer og arbejdsteknikker. Deltageren kan farve konfekt, chokoladebånd/plader til anvendelse i og præsentation af chokoladeskulpturer, der egner sig som blikfang i butikkens vindue, på kagebuffeten eller i hotelreceptionen.