Uddannelsen henvender sig til personer, som har et mindre husdyrhold eller personer, som på hel- eller deltidsbasis er beskæftiget med pasning af husdyr.
Pasning og hold af husdyr
Fakta
- Navn:
- Pasning og hold af husdyr
- Type:
- Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
- Varighed:
- 2,0 dage
- Adgangskrav:
- Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
- Økonomi:
- Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
- FKB-nr.:
- 2283
- Fagkode:
- 45883-
Mål
Deltageren kan håndtere og passe et mindre husdyrhold på baggrund af kendskab til dyrenes adfærd, fysiologiske behov, smitteforebyggelse m.m. Deltageren kan forestå fodringen af et mindre husdyrhold, på baggrund af kendskab til dyrenes almindelige behov for næringsstoffer og fodermidler, herunder hovedbestanddele, krav til behandling og opbevaring. Deltageren kan føre tilsyn med et mindre husdyrhold, herunder være opmærksom på almindelige sygdomstegn, forhold omkring dyrevelfærd og dyreetik, formering og fødselsforløb. Deltageren kan stå for etableringen og hold af et mindre husdyrhold, på baggrund af et overordnet kendskab til almindelige love og regler gældende for hold af husdyr.
Kvalifikationsniveau
Kurserne er placeret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser