Et typisk arbejdsområde for kemikere er at afprøve teorier gennem kemiske eksperimenter eller at overføre teoretisk viden til kemiske processer.
Nogle arbejder med anvendelse af kemisk viden som hjælpevidenskab, mens andre forsker i den rene kemi efter ny viden om stoffer.
Kemikere arbejder med udvikling og produktion af nye kemiske produkter i industrien. I virksomhedernes laboratorier og udviklingsafdelinger finder de frem til sammensætningen af kemiske stoffer, der kan bruges til nye produkter eller som kan forbedre eksisterende produkter.
Kemiske stoffer indgår i en lang række industriprodukter, fx ved fremstilling af fødevarer, farve- og lak, tekstilfibre, medicin, kosmetik, vaskemidler, sprøjtemidler, plast, lim, byggematerialer mv.
Nogle kemikere er ansat på fabrikkerne til at kontrollere kvaliteten af produktionen, andre udvikler nye produkter og delprodukter i laboratorier og virksomheder i den kemiske industri.
Grænsen mellem kemi og andre videnskaber har været og er stadig flydende. I dag skelnes ofte mellem fysik og kemi, men en række forskere beskriver fysisk kemi som en del af kemien og kemisk fysik som en del af fysikken.
Typiske opgaver for en kemiker kan være at analysere forskellige materialers egenskaber, at arbejde med udvikling af nye produkter eller stoffer, der kan indgå i industrielle processer.
Biokemikere arbejder med udvikling og forståelse af biologiske processer.
Molekylærbiologer studerer de molekyler, som levende organismer er opbygget af.
Mineraloger benytter kemiske (og fysiske) metoder ved beskrivelsen af de naturligt forekommende stoffer, herunder geokemi, der handler om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.
Geokemi anvendes bl.a. ved jordbundsundersøgelser, hvor enkelte mineralers kemiske sammensætning og naturlige forekomst i naturen er vigtig at få klarlagt.
Inden for miljølæren indgår kemi som et væsentligt hjælpefag. Miljøkemikere kan i denne forbindelse arbejde fx i offentlige institutioner som miljøministeriet, Levnedsmiddelstyrelsen m.fl.
Arbejdet som kemiker er i høj grad baseret på forskning og udvikling. Som kemiker formulerer du selv problemstillingen og vælger selv metoder og udstyr til dine undersøgelser. Du analyserer de informationer, der indsamles ved hjælp af computere.
Nogle kemikere kender til programmering og kan selv konstruere og udvikle teknisk udstyr til målinger og beregninger.
Kemikere arbejder ofte i projektgrupper med eksperter fra andre fagområder. Det kan være matematikere, statistikere, biologer eller fysikere. Ofte leder du projektet og har ansvar for planlægning og administration.
Dit kendskab til computere skal være solidt. Du skal også være god til engelsk, da næsten al litteratur inden for kemi publiceres på engelsk.
Undervisning i kemi
Kemi indgår i den gymnasiale fagrække, og der er derfor mulighed for ansættelse som underviser i gymnasiet med kemi som fag.
Kemikere underviser desuden på universiteter og ingeniørhøjskoler.
Forskning
Der forskes ikke alene på universiteterne, men også i industrien. Områder som bioteknologi er centrale. Eksempler på kemisk forskning er fremstilling af forbindelser af ædelgas eller superledere til elektronikindustrien.
Moderne kemi er præget af udviklingen af elektronikken, der benyttes i computere, spektrometre og andre hjælpemidler til måling og regulering.
Andre forskningsområder er bioteknologi. Faststofkemi handler om undersøgelser af reaktionerne mellem forskellige metaloxider, hvorved der dannes keramiske materialer med ofte overraskende fysiske og kemiske egenskaber. Keramiske stoffer benyttes i mange produkter, hvor høj styrke og lav vægt har betydning.
Inden for medicinalindustrien fremstilles syntetisk kinin, kolesterol, kortison, klorofyl mv.