Som geolog udforsker du jordskorpen, der rummer information om bl.a. Jordens opståen og udvikling, samt om de processer, der konstant forandrer vores planet, og som er grundlaget for vores eksistens.
Geologer kan finde frem til vigtige råstoffer, som vand, kul, olie og metaller. De kan også finde materialer, som sand, grus, kalk og ler, der bliver brugt til fremstilling af beton, cement og teglsten i byggeriet. Og de kan med deres viden om jordlagene og landskaberne være med til at værne om miljøet.
Hvis man vil bygge broer, huse eller veje, kan man ved at kende undergrunden sikre sig, at byggeriet kan holde.
Meget geologisk arbejde foregår på kontorer og i laboratorier, men indsamling af oplysninger ude i landskabet (feltarbejde) er grundlaget for de øvrige arbejdsfunktioner.
Feltarbejdets art afhænger af opgaven eller det geologiske område, du beskæftiger dig med. Det kan bestå i kortlægning af bjergarter, strukturer, jordbund eller landskabsformer. Forekomsterne bliver tegnet ind på kort, luftfotografier eller satellitbilleder. Dybereliggende lag kan afbildes som en slags lodrette profiler.
I forbindelse med kortlægning af lagene nær ved jordoverfladen indsamles der prøver. Ofte udfører man boringer for at få helt præcise oplysninger om undergrunden.
Til at støtte arbejdet med kortlægningen kan man foretage geofysiske undersøgelser, fx seismiske undersøgelser, hvor man udnytter, at kunstigt frembragte lydbølger har forskellig hastighed igennem forskellige typer jordlag.
Undersøgelserne gør det muligt at bestemme alderen på de forskellige dele af jordskorpen, bl.a. på baggrund af fysiske og kemiske analyser eller gennem systematisk registrering af forstenede dyr og planter (fossiler).
Resultaterne af arbejdet bliver brugt i notater, databaser, rapporter, afhandlinger eller geologiske kort. Disse kan anvendes af erhvervsvirksomheder, som udnytter undergrunden, af offentlige myndigheder i forbindelse med administrationen af miljø og råstoffer, eller de kan have et rent videnskabeligt formål.
