Som politibetjent kender du loven og er med til at sørge for tryghed, sikkerhed og orden i samfundet.
Dine opgaver kan være meget forskellige og du ved ikke på forhånd, om du bliver kaldt ud til en færdselsulykke, en spritbilist, vold i nattelivet eller bandekriminalitet.
Politibetjente møder mange forskellige mennesker - både dem, der har været udsat for noget ulovligt og dem, der har gjort noget ulovligt. Derfor er du trænet i at kunne håndtere de forskellige situationer og reagere hurtigt.