Kursus

Eventlyd; systemkobling, tuning og vedligehold

Deltageren kan foretage ophængning, sammenkobling, opstilling og tuning af komplekse eventlydsystemer efter gældende sikkerhedsforskrifter. Deltageren kan anvende relevant måleudstyr og kan forestå fejlsøgning og daglig vedligeholdelse af lydudstyr.

Fakta

Navn:
Eventlyd; systemkobling, tuning og vedligehold
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
8,0 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Deltagerbetaling 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2255
Fagkode:
47783-

Målgruppe

Kurset er udviklet til faglærte og ufaglærte i eventindustrien, som har eller søger beskæftigelse med lydteknik på avanceret niveau. Deltagerne anbefales at have et vidensniveau om lydteknik svarende til eventteknisk produktionsassistent.

Mål

Efter gennemført uddannelse kan deltageren foretage ophængning, sammenkobling, opstilling og tuning af komplekse eventlydsystemer efter gældende sikkerhedsforskrifter. Deltageren kan foretage opstilling og separat tuning af PA anlæg med SUB, delay systemer, diverse fill systemer og center cluster. Deltageren kan benytte relevant måleudstyr til præcisering af lydkvalitet og kan anvende reference musik til samlet spektral tuning af systemerne. Deltageren kan ved systemfejl fejlsøge i komplicerede sammenkoblinger ved hjælp af relevant måleudstyr. Deltageren kan udføre daglig vedligeholdelse af lydudstyret.

Varighed

8,0 dage

Eksamen

Der udstedes uddannelsesbevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat og erhvervet de kvalifikationer, som er indeholdt i målformuleringen.

Økonomi

De fleste AMU-kurser koster et mindre beløb i deltagerbetaling.

Deltagerbetalingen afhænger af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser