På diplomuddannelsen lærer du at udvikle bæredygtige tekniske løsninger og sikre moderne drift af skibe og maritime anlæg på land og til søs.
Nye muligheder og krav til maritime virksomheder
Du får indsigt i de nye tendenser inden for den maritime industri, du som leder skal forholde dig til, fx:
- Bæredygtighed
- Nye teknologier
- Udviklinger på brændstofområdet
- Nye krav fra myndighederne til:
- Effektiv udnyttelse af energi
- Beskyttelse af miljøet
- Grøn omstilling af skibsfarten
Innovation, forandringsledelse og samarbejde
Uddannelsen har fokus på processer, der kan drive en bæredygtig udvikling og optimere drift og energiforbrug på anlæg og installationer. Bl.a. arbejder du med emner som innovation og forandringsledelse.
Du lærer at samarbejde tværfagligt og på tværs af grænser om en bæredygtig udvikling i din virksomhed. Fx får du kendskab til de miljøkrav, som FN’s internationale maritime organisation stiller til den maritime branche.
Hvis du overvejer at starte egen virksomhed, kan du få redskaber til at arbejde med koncept, strategi, branding, markedsføring, økonomi mv. i en maritim virksomhed.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- Tre obligatoriske moduler (30 ECTS)
- Tre valgfrie moduler (15 ECTS)
- Et afgangsprojekt (15 ECTS)
Undervisning
Som studerende på diplomuddannelsen i maritim drift og bæredygtig udvikling arbejder du i studiegrupper.
Undervisningen består af diskussion, dialog, forelæsning, vejledning, opgaver, øvelser, cases og projekter.
Dele af undervisningen kan foregå på engelsk.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
Titel
En fuld diplomuddannelse giver titlen Diplom i Maritim Drift og Bæredygtig Udvikling.
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma in Maritime Operation and Sustainable Development.