Det må have lært alle, at man skal være mere end meget forsigtig med at til- og fraråde en uddannelse frem for en anden. Selv de uddannelser, der for få år siden bredt blev anbefalet som 100 procent sikre med hensyn til jobudsigter, har massiv dimittendarbejdsløshed.
Det er derfor uheldigt, at formålsparagraffen i vejledningsloven er tæt på at snakke sort. I§ 1står: "Vejledningen skal bidrage til, at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet."
Men hvordan skal denne paragraf udmøntes i vejledernes daglige arbejde? Er det den vejledningssøgende eller den professionelle vejleder, der skal vurdere, hvilket studievalg der er til størst mulig gavn for den unge? Skal vejlederen fraråde nogle uddannelser og erhverv og anbefale andre? Er der uddannelser, som man af hensyn til samfundet bør vælge, og andre man bør gå i en stor bue uden om?
Lovgivers intentioner er forholdsvis klare og firkantede. Vejlederne lever op til forventningerne, hvis de fx får flere unge til at vælge ingeniør- og naturvidenskabelige fag og færre til at vælge humanistiske og kreative fag.
Dygtige vejledere kan i et vist omfang følge politikernes intentioner i den kollektive og meget overordnede vejledning. Med stor forsigtighed kan det give god mening. Men når det kommer til den individuelle vejledning, er det den vejledningssøgende, der skal i centrum, og vejledningslovens formålsparagraf må pakkes væk.
Vejledere skal være meget forsigtige med at anbefale uddannelsesvalg. Det skyldes, at ingen ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud blot få år ud i fremtiden. En uddannelse, der anses for med 100 procent sikkerhed at føre til job efter endt uddannelse, kan vise sig at føre til arbejdsløshed. P.t. er det langt fra sjovt at være nyuddannet sygeplejerske eller folkeskolelærer. Da de valgte for fire år siden, opfattede alle vejledere disse som kloge og ansvarsbevidste studievalg.
Det er også svært og ofte umuligt at vurdere, om et uddannelsesvalg, der traditionelt bliver opfattet som jobusikkert, er det rigtige for den enkelte unge. En usikker og umoden pige, som vil være skuespiller, vil mange vejledere tilskynde til at finde noget andet. Lytter hun ikke, kan det vise sig, at hun har potentialet til at udvikle sig til en fremragende karakterskuespiller, som hele nationen elsker. Det kunne ingen vejleder have forudset.