Fag / kursus

Kommunal tandpleje (tandklinikassistent)

Dette fag giver dig bl.a. indsigt i love og regler om kommunal tandpleje, i sundhedspædagogik og forebyggelse og i den kommunale tandplejes målgrupper. Du lærer også om Scor-registringer.

Fakta

Navn:
Kommunal tandpleje (tandklinikassistent)
Type:
Erhvervsuddannelser (EUD)
Varighed:
1 uge
Adgangskrav:
9. klasse + tandklinikassistent eller lignende
Økonomi:
I visse tilfælde deltagerbetaling på ca. 2.000-3.000 kr. I visse tilfælde mulighed for VEU

Faget er et valgfrit specialefag fra uddannelsen til tandklinikassistent og henvender sig især til tandklinikassistenter.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

I faget skal du arbejde med et selvvalgt odontologisk sundhedsmæssigt problem i relation til målgrupperne.

Du skal planlægge og gennemføre et givent projekt, som kan indeholde et besøg på en kommunal tandklinik, hvis du selv laver en aftale med tandklinikken.

Faget vil bl.a. give dig kendskab til:

  • love og regler om kommunal tandpleje, herunder den kommunale tandplejes forskellige målgrupper, deres forudsætninger og specielle behov
  • sundhedspædagogik
  • at medvirke ved SCOR-registreringer
  • at føre journal
  • tilvænningsbehandling og tandlægeangst
  • risikobegrebet og de indsatser den kommunale tandpleje tilbyder brugere med øget risiko
  • at deltage i planlægning og gennemførelse af relevante profylaktiske aktiviteter for den kommunale tandplejes målgrupper

Faget henvender sig især til tandklinikassistenter, der ønsker at kvalificere sig specielt inden for kommunal tandpleje.

Eksamen

Ved afslutning af faget får du udleveret et kursusbevis, hvis du efter 7-trinsskalaen har bestået med karakteren 6 eller derover.

Varighed

Faget strækker sig over 32 timer og gennemføres som fuldtidsundervisning på 1 uge.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have afsluttet folkeskolen. Derudover skal du have forudsætninger inden for fagområdet, så du kan følge faget.

Faget henvender sig især til tandklinikassistenter, der har brug for specielle kvalifikationer.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Det koster 2000-3000 kr.

Enkeltfag er gratis, hvis:

I visse tilfælde kan du søge VEU-godtgørelse. Du kan søge, hvis du som beskæftiget eller selvstændig deltager i kurserne som led i en GVU eller EUD+ og i øvrigt opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse.

Man kan ikke få VEU-godtgørelse til undervisning, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelserne som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.