Fag / kursus

Andre fremmedsprog, niveau F (EUD - enkeltfag)

Sproget i dette fag kan fx være kinesisk eller japansk og giver dig bl.a. kendskab til almene, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige forhold.

Fakta

Navn:
Andre fremmedsprog, niveau F
Type:
Erhvervsuddannelser (EUD)
Varighed:
3-6 måneder på deltid pr. fag
Adgangskrav:
9. klasse. Evt. specifikke adgangskrav
Økonomi:
I visse tilfælde deltagerbetaling. I visse tilfælde mulighed for VEU

Du lærer at udtrykke dig mundtligt og skriftligt i et enkelt og sammenhængende sprog og at bruge it til fx kommunikation og informationssøgning.

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Målet med undervisningen er bl.a., at du kan:

  • bruge sproget hensigtsmæssigt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligliv i et enkelt sprog.
  • bruge enkle, hensigtsmæssige tale-, skrive-, lytte- og læsestrategier.
  • forstå sproget talt i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag.
  • læse og forstå enkle tekster.
  • tale i enkelt sprog om almene, samfundsmæssige og erhvervsfaglige forhold på sproget.
  • genkende og tale om forskelle og ligheder mellem den kultur, der er, hvor sproget tales, og egen kultur.
  • begynde at være sprogligt opmærksom i almindelige situationer fra erhvervsliv og dagligdag.
  • bruge it til kommunikation, informationssøgning, sprogtræning og tekstproduktion.

Der arbejdes med mundtlig og skriftlig kommunikation inden for både almene, personlige, kulturelle, samfundsmæssige og erhvervsmæssige emner.

Du skal arbejde med et individuelt emne, som senere bliver brugt som udgangspunkt for eksamen.

Faget kan udbydes som enkeltfag på enkelte handelsskoler.

Eksamen

Faget afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Skolerne afgør selv, om de vil udbyde et enkeltfag. Se i holdoversigten, om der er aktuelle hold.

Der kan også være mulighed for at læse enkeltfaget som led i en GVU (Grunduddannelse for voksne) eller under tompladsordningen.

Varighed

Faget strækker sig over 2 uger som fuldtidsundervisning, men vil som regel blive udbudt med undervisning 1-2 gange ugentligt over 3-6 måneder.

Optagelse og adgang

For at blive optaget på enkeltfaget skal du have afsluttet folkeskolen. Derudover kan der være krav om specifikke kvalifikationer. Undersøg på uddannelsesstedet.

Økonomi

Der er deltagerbetaling.

Enkeltfag er gratis hvis:

I visse tilfælde kan du søge VEU-godtgørelse. Du kan søge, hvis du som beskæftiget eller selvstændig deltager i kurserne som led i en GVU eller EUD+ og i øvrigt opfylder betingelserne for VEU-godtgørelse.

Man kan ikke få VEU-godtgørelse til undervisning, der er tilrettelagt som fjernundervisning.

Læs om eventuelle muligheder for at deltage i uddannelserne som forsikret ledig, kontanthjælpsmodtager eller revalidend.