Uddannelsen er en af fem faglinjer på filmuddannelsen, hvor du arbejder kunstnerisk, teoretisk og praktisk med professionel produktion af spillefilm, novellefilm, tv-serier, dokumentarisme og animation.
De fire andre faglinjer er foto, klip, lyd og produktion.
Emner
På fiktionsinstruktørlinjen arbejder du med centrale emner som din personlige fortællerstemme, ledelse, filmiske virkemidler og kommunikation med skuespillerne. Du gennemfører en række prøver, hvor du bl.a. træner protoscener og har fokus på at udforske dit eget unikke filmsprog.
Faglige kernepunkter:
- Den personlige fortæller
- Manuskriptudvikling
- Filmsprog
- Skuespilinstruktion
- Mise-en scène
- Lederskab
- Penneprøver
Filmproduktionsforløbene varierer fra få dage til flere måneder. Du skal både arbejde som instruktør på dine egne produktioner og som instruktørassistent og indspilningsleder på dine kollegers produktioner.
Titel
Uddannelsen giver ret til titlen Instruktør, DDF. Den engelske titel er Film Director.