Kunstnerisk uddannelse

Dramatik

Du får viden om, hvordan du skriver skuespil og teatertekster. Du lærer både om klassiske og moderne teknikker inden for dramatik.

Fakta

Navn:
Dramatik
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Bestået optagelsesprøve
Økonomi:
SU

Dramatik-uddannelsen er for dig, der ønsker at lære at skrive dramatik og træne de grundlæggende teknikker til at skrive skuespil for scenen.

Når du er færdig med bacheloruddannelsen, kan du bl.a. arbejde på teatre, mindre scener eller skrive dramatik til auditive medier, fx radio og podcasts. Du kan også blive tilknyttet teaterproduktioner som freelancer.

Foto: Martin Dam Kristensen/DDSKS

Fold alle afsnit ud

Indhold

Du arbejder med udvikling af dramatik og bliver introduceret til både det individuelle skrivearbejde i traditionelt litterært format og til at skabe teatertekster sammen med andre.

Uddannelsen fokuserer på hele skriveprocessen fra ideudvikling og research til teksttilretning. Du lærer om emner inden for det dramatiske håndværk, fx karakterkonstruktion, replikker og dramatisk dialog, plot, scenekomposition, struktur, genre, stil og sprog.

Du får bl.a. undervisning inden for:

  • Scenekonstruktion
  • Dramatisk skrivning
  • Dramaturgiske metoder
  • Forskellige faser af en scenekunstproduktion

Titel

Du får titlen bachelor i dramatik. Den engelske betegnelse er Bachelor of Fine Arts in Playwriting.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem projekter, skriveøvelser og oplæg.

Samarbejde på tværs

Under uddannelsen arbejder du tæt sammen med studerende fra de andre uddannelser på skolen.

Undervisningstimer

Du har i gennemsnit 40 undervisningstimer om ugen, og der er mødepligt. I perioder vil du skulle være på skolen om aftenen og/eller i weekenden.

Praktik

Der er mulighed for at komme i praktik i forbindelse med uddannelsen.

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du bestå en optagelsesprøve.

Der er ingen formelle adgangskrav; alle kan søge om optagelse uanset alder.

Optagelse

Du ansøger om optagelse digitalt på kum.studieoptag.dk.

Se kum.studieoptag.dk

Du skal betale et gebyr for at ansøge om optagelse.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 2. december kl. 12.00.

Optagelsesprøve

Prøven ligger typisk først på året.

Læs om optagelsesprøven på Den Danske Scenekunstskole (ddsks.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i dramatik foregår i:

Aarhus: Den Danske Scenekunstskole (ddsks.dk)

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Skolen kan give oplysninger om eventuelle legater.

Fremtidsmuligheder

Som færdiguddannet i dramatik kan du arbejde på både større og mindre teatre, en danse- eller operascene, eller du kan arbejde freelance. Du kan også skrive dramatik til auditive medier, fx radio eller podcasts.

Love og regler

Bekendtgørelse om Den Danske Scenekunstskole. Nr. 1325 af 23. november 2023.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information