Uddannelsen giver dig forudsætninger for at undersøge og behandle problemer i familien og dens samspil med omgivelserne.
Du bliver præsenteret for familieterapeutiske teorier og metoder og lærer at reflektere over egne værdier og holdninger i relation til dit arbejde. Du lærer også at lede samtaler med par, familier og andre, som familien er i kontakt med.
Gennem samtaletræning får du redskaber til de svære samtaler, og du får kendskab til, hvordan du kan bruge det private og det professionelle netværk omkring børn, unge og deres familier.
Opbygning
Uddannelsen består af:
- 3 obligatoriske moduler (30 ECTS)
- 2-3 valgfrie moduler (15 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
I løbet af uddannelsen skal du gennemføre 100 timers familiesamtaler, modtage 120 timers supervision og gennemføre 30 timers personligt udviklingsarbejde.
Undervisning
Undervisningen veksler mellem gennemgang af teori, litteraturlæsning, samtaletræning og supervision.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
Titel
En fuld diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis giver ret til titlen Diplom i Familieterapi og relationel praksis.
Den engelske betegnelse er Diploma in Family therapy and relationel practice.