En elektronikoperatør kan løse en lang række arbejdsopgaver i virksomheder, der fremstiller komponenter og apparater, hvor der indgår elektronik.
Det kan fx være at:
- montere ledninger og stik
- lodde - fx under mikroskop
- overvåge og finde fejl på forskellige slags elektronik og elektronisk udstyr
- udføre lettere reparationer på udstyr og robotter
- fremstille kabler
Andre typiske opgaver kan være at planlægge og overvåge produktion af elektronik og elektronisk udstyr.
Processer og udvikling
Du arbejder også med at dokumentere og forbedre processer og kan være med i udvikling af produktionen.
Du kan også have kundekontakt, når det drejer sig om selve produktionen, og være med til at starte en produktion i andre lande, hvis din arbejdsplads har udenlandske afdelinger.