Behov er ikke, de viser sig. Man har jo således ikke et kontinuerligt behov for væske, behovet viser sig ved, at man føler tørst. På samme måde gælder det for behovet for vejledning om valg af videregående uddannelser. Behovets art og styrke veksler både som følge af ens mentale tilstand, hvor valgparat man vurderer, man er, og ved de ydre rammer, der løbende forandres over tid.
Og der er naturligvis forskel i behov, der viser sig hos den unge selv, og behov der på forhånd bestemmes af fx vejledere uanset deres erfaringer.
Forstået på den måde kan man sige, at vejledningens, og specifikt vejlederens, fornemste opgave er at kunne begribe vejledtes behov, sådan som de viser sig i de konkrete møder mellem vejleder og vejledte, og dette uanset om der er tale om kollektiv, gruppe eller individuel vejledning. Vejlederen skal således være udstyret med kvaliteter og evner, der gør vedkommende i stand til dette.
Denne nye tilgang var bærende for Studievalgs arbejde med definition af vejledningssøgende med udvidet behov for vejledning om valg af videregående uddannelser, som den kom til udtryk i notatet fra september 2007 ”Notat om vejledning af personer med udvidet vejledningsbehov”.
Det er dog klart, at vejledning, der tager udgangspunkt i den unges behov sådan som de formuleres i den konkrete vejledningssituation, er en idealforestilling, som bygger på, at behov på mærkværdigvis netop ’viser’ sig.
Derfor rummede notatet også den centrale pointe, at et udvidet behov viser sig ved barrierer, der hæmmer den unge i at foretage valg / kvalificeret valg af uddannelse. Derudover erstattede notatet begrebet ’særlige behov’ med begrebet ’udvidede behov’.
Studievalg ønskede med begrebet ’udvidet vejledningsbehov’ dels at skabe en distance til forestillingen om, at der med de rette sociologiske afgrænsninger kunne findes grupper af unge med særlige behov for vejledning, dels at give sig selv mulighed for at formulere en mere positiv og vejlederorienteret tilgang til opgaven.
Netop ideen om en perspektivændring var vigtig. Afdækningen af behovet for vejledning skulle flyttes fra skrivebordet og den sociologiske udredning ud til vejlederen og de konkrete vejledningssituationer.