Fødevarer og ernæring kvalificerer dig til at arbejde med bæredygtig fødevareproduktion. På uddannelsen får du en grundlæggende naturvidenskabelig viden med kurser i bl.a. matematik, biokemi og fødevarefysik.
Specialiseringer
Efter første år kan du vælge mellem tre specialiseringer:
- Sundhed og ernæring
- Kvalitet og teknologi
- Fødevareingeniør
Afhængigt af hvilken specialisering du vælger, vil du i løbet af uddannelsen blive undervist i fx:
- Fødevareproduktion, samfund og sundhed, hvor du bl.a. lærer om udvalgte råvarer, anbefalinger om næringsstoffer samt dansk fødevareindustri
- Råvarekvalitet, herunder råvarernes struktur, egenskaber, forskellige kvalitetsbegreber, samt hvordan råvarerne kan indgå i en bæredygtig fødevareproduktion
- Fødevarekemi, hvor du lærer om fødevarers kemiske sammensætning, og hvordan forskellige processer påvirker denne og madens smag, udseende og holdbarhed
- Fødevaremikrobiologi, herunder brug af bakterier og gær til at produktion af fødevarer
- Human ernæring, hvor du bl.a. lærer om energiomsætning, makronæringsstoffer (protein, kulhydrat og fedt) samt udvalgte mikronæringsstoffer, og hvor du får indsigt i metoder i til bestemmelse/vurdering af ernæringsstatus og sundhedsmæssige betydninger
- Fødevareteknologi, herunder metoder til oparbejdning og forædling af både faste og flydende råvarer med tilhørende beregninger på fx dimensionering af rør
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.