Akademigastronom
Kursus

Sensorik (akademiuddannelsen i gastronomi)

Du lærer om, hvordan smags-, syns-, lugte- og følesansen arbejder sammen, når vi bedømmer et måltid eller en fødevare.

Fakta

Navn:
Sensorik
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Bl.a. får du forudsætninger for at bruge din viden om sanserne og deres samspil, når du skal analysere og afprøve produkter og udvikle måltider. Det handler især om helhedsoplevelse og kvalitet.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Du beskæftiger dig både med historisk-kulturelle og fysiologisk-psykologiske aspekter.

Modulet fokuserer på samspillet mellem sansernes fysiologi og giver dig bl.a. redskaber til at optimere det samlede gastronomiske udtryk af måltidets kvalitet. Det omfatter æstetiske og kvalitative dimensioner forbundet med smag, duft, syn, hørelse og følelse.

Modulet indeholder emnerne:

  • Sensorik
  • Sansernes fysiologi - smag, duft, syn, hørelse og følelse
  • Sansernes psykologi og sociologi
  • Tilsmagning
  • Fødevarer, kvalitetsbegreber
  • Sensoriske testmetoder - diskriminative, deskriptive og affektive/kognitive
  • Vurdering af sensoriske testresultater
  • Oprettelse af sensoriske smagspaneler
  • Måltidets æstetik og kvalitet - æstetikkens grundelementer, form og funktion
  • Måltidskulturer og måltiets sociologi
  • Måltidets kvaliteter

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Sensorik er obligatorisk på akademigastronom, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse