Målet er ambitiøst: Københavns Kommune vil være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Samtidig er der nationale klimamål i klimaaftalen fra 2020, som skal nås. Jobcentrene er bindeled mellem en potentiel arbejdsstyrke og alle sektorer, der har brug for arbejdskraft til den grønne omstilling. Københavns Kommune arbejder proaktivt for, at flere ledige får de rette kompetencer til at varetage grønne jobfunktioner.
Tre grønne kompetencespor
Jobcentrene arbejder i tre spor, der med hver sit fokus klæder ledige på til at blive grønne forandringsagenter hos kommende arbejdsgivere.
Efterspørgsel efter faglært arbejdskraft og højt specialiseret ufaglært arbejdskraft
Det ene spor fokuserer på at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Kommunen har derfor styrket vejledningen i erhvervsuddannelserne, og samarbejder blandt andet med to københavnske erhvervsskoler, Next og København og Hotel- og Restaurantskolen. Cathrine Asboe Christensen uddyber: ”I vejledningen taler vi til de unges klimabevidsthed, tydeliggør at der er et behov for, at der er nogle, som tager grønne uddannelser som fx elektriker. Fortæller at de kan bidrage til den grønne omstilling ved at tage en erhvervsuddannelse, og at de kan bidrage positivt til grøn omstilling ved at gå den vej, det kan være med til at være motivere dem”.
Dette spor har også et mål om at bryde med den stereotype kønssammensætning inden for den faglærte og ufaglærte arbejdskraft, da potentialet ved at få kvinder til at kigge efter jobs i andre retninger end de traditionelle, vil øge arbejdskraftudbuddet og derfor bidrage til den grønne omstilling.
Efterspørgsel efter nye kompetencer
Det andet spor er målrettet ledige akademikere. Her arbejder jobcenteret med at opkvalificere ledige akademikere via korte opkvalificeringsforløb til at kunne arbejde inden for grøn forandringsledelse, grøn projektledelse og grønne certificeringer. "Tanken er, at de skal kunne komme ud i en virksomhed og accelerere den grønne omstilling i en virksomhed, hvor de ikke er så langt endnu”, siger chefkonsulenten.
Da der risiko for, at det kan blive meget ukonkret, når det handler om bæredygtige kompetencer, har jobcenteret udarbejdet opkvalificeringsforløb, hvor der først er fokus på de nye grønne kompetencer. Herefter kan den ledige komme ud i en virksomhed og løse en konkret opgave eller arbejde med en case.
Jobcenteret arbejder også med et internt forløb, der hedder ”Grøn forandringsagent inden for bygge og anlæg”. Et forløb varer fire til seks uger og hjælper den ledige med at sætte tryk på forandringer i en virksomhed.
Kompetenceefterspørgsel i grøn oplevelsesøkonomi
Det tredje spor handler om at øge kompetencerne til brug i den grønne oplevelsesøkonomi, det vil sige turisme, kultur, underholdning, kunst og sport. Cathrine Asboe Christensen fortæller: ”Der er kompetenceefterspørgsel inden for grøn oplevelsesøkonomi, så vi har tænkt om vi kan motivere nogle til at tage arbejde inden for den branche ved at sætte fokus på den grønne vinkel, det kan fx være noget med madlavning”.
Jobcenteret har udviklet opkvalificeringsforløbene ”Grønt køkken”, ”Grønt hotel” og ”Grøn business”. Forløbene er en blanding af AMU-kurser, praktik og kursusforløb hos eksterne samarbejdspartnere og er indtil videre pilotprojekter, men chefkonsulenten vil især gerne arbejde mere med AMU-pakkerne og praktikkerne. ”Jo mere der kommer af grønt på AMU-listen, jo bedre og jo flere muligheder har vi for at sende den ledige videre”, fortæller hun.
Generelt er der stor efterspørgsel på de grønne opkvalificeringsforløb. Det kan jobcenteret se på ventelisterne og de ledige virker motiverede. Kommunen havde et digitalt forløb, som kun få ledige tilmeldte sig. Men da de koblede den grønne vinkel på med redskaber til for eksempel at opstille CO2-regnskab, kom der større efterspørgsel. Temaet tiltaler generelt de ledige, og det viser sig også i brugertilfredshedsundersøgelserne, hvor der ses en høj tilfredshed med forløbene, særligt blandt akademikerne. Mange kommer i job efter et opkvalificeringsforløb, men de ved dog ikke om det primært skyldes forløbet.
Grøn vejledningsguide
For at hjælpe den enkelte beskæftigelseskonsulent med at vejlede til opkvalificering og jobs til den grønne omstilling, er kommunen i gang med at udarbejde en grøn vejledningsguide. Vejledningsguiden skal hjælpe med at spotte ledige akademikere, der kan have glæde af at blive inspireret til at bruge deres uddannelse og kompetencer til jobs inden for den grønne omstilling.
Lone Victoria Schumann, projektleder for den grønne indsats i Københavns Kommunes Karrierecenter, fortæller, at vejledningsguiden kan hjælpe til at lave en grøn jobsøgningsstrategi, en grøn uopfordret ansøgning, og hvordan man kan anvende sine kompetencer til at løse opgaver inden for den grønne omstilling. "Det er konkrete greb, som man kan tage fat i som beskæftigelseskonsulent", fortæller projektlederen.
Vejledningsguiden har to trin. I første trin kigger beskæftigelseskonsulenten på den lediges jobmål, uddannelse samt kvalifikationer og kompetencer. Det er nemlig ikke alle akademikere, der er målgruppen for grøn vejledning. "Indikatorerne kan hjælpe medarbejderen til at finde ud af, om det giver mening at snakke grønne kompetencer", forklarer Lone Victoria Schumann.
Trin to handler om de konkrete arbejdsopgaver, den ledige kan løse. Arbejdsopgaverne er inddelt i fem hovedområder: kommunikation og markedsføring, dokumentation, regulering, udvikling og innovation samt data- og analyse. Inde under hvert arbejdsområde i guiden har beskæftigelseskonsulenten mulighed for at se, hvilke jobtitler arbejdsområdet kan dække over. På den måde kan konsulenten inspirere den ledige med konkrete forslag til, hvilke stillingsopslag, som han/hun kan kigge efter. Lone Victoria Schumanns pointerer, at grønne opgaver dog typisk ikke er knyttet op til jobtitler, så det er kun til inspiration. Mange jobs kan indeholde grønne arbejdsopgaver, så det er vigtigt at søge bredt, når man kigger på jobtitler og stillingsopslag.
Københavns Kommunens strategi Grønne job, grønne kompetencer - arbejdskraft til grøn omstilling