Af: Benedicte B. Hansen, 2023
”Vi vælger altid den pizza, som vi kender. Når vi får lov til at smage forskellige, bliver det lettere at vælge en anden pizza en anden dag”. Det eksempel bruger vejleder Rikke Hannibal fra Kerteminde Kommune ofte i den kollektive vejledning i udskolingen. Ligesom mange andre vejledere i de kommunale ungeindsatser (KUI), arbejder hun med en karrierelæringstilgang.
Nysgerrighed i stedet for valgperspektiv
Pizza-metaforen gør det lettere for eleverne at se meningen med de uddannelses- og jobaktiviteter, som de deltager i. Uddannelses- og jobaktiviteterne kan være kollektiv vejledning, erhvervspraktik, brobygning med mere. Aktiviteterne begynder i 7. klasse, hvor eleverne bliver præsenteret for deres vejleder og de overordnede uddannelsesveje. Præsentationen er med til at stille elevernes blik ind på uddannelse. Ellers kan elevernes svar på spørgsmålet ”Hvad skal du efter skolen?” sagtens være ”Jeg skal til håndbold”, siger Rikke.
Karrierelæring handler om at bygge aktiviteterne op, så de lægger sig op ad taksonomien i Bill Laws karrierelæringstrin: At opdage, at ordne, at fokusere og at forstå. I alle aktiviteterne (også til forældremøderne) er Rikke bevidst om, at det aldrig skal handle om, hvad eleven vil være, når han/hun bliver voksen. Der er til gengæld et gennemgående fokus på at kende til de mulige uddannelsesveje, hvor skal man finde sin viden, hvad lærte man af aktiviteten og hvordan kan man bruge denne læring. Vejlederen hjælper med at gøre eleverne bevidste om deres muligheder og hjælper dem med at være nysgerrige på at finde svarene selv.
”Det hjælper ikke, at jeg som vejleder taler dem ihjel om, hvad en erhvervsuddannelse er og hvad en gymnasial uddannelse er. Jeg giver dem nogle selvrefleksive aktiviteter, hvor de bliver bevidste om deres kompetencer, deres styrker og deres faglige forudsætninger”, forklarer Rikke.
På ”opdagelse” i 8. klasse
I begyndelsen af 8. klasse vender Rikke tilbage til klasserne, hvor eleverne skal i brobygning på eksempelvis erhvervsuddannelser. Her er der fokus på, at eleverne skal ud og opdage uddannelserne.
Eleverne skal finde tre ting, som de gerne vil vide noget om, før de tager på besøg. Det kan være spørgsmål som ”hvad er det faglige niveau?”, ”hvordan ser faglokalerne ud" eller "hvordan er det sociale sammenhold?”.
Efterfølgende taler de i klasserne om, hvad de har "opdaget" ude i den virkelige verden. ”Vi er nysgerrige sammen”, siger Rikke. Hun spørger for eksempel ”hvad overraskede dig?” og ”hvad ved du nu, som du ikke vidste før?”.
Rikke gør meget ud af at afmontere fortællingen om, at de unge skal træffe et valg tidligt: ”Det skal de ikke. Men de føler det som et pres, hvilket undersøgelser også viser. De bliver ”punket” med det mange steder fra. Det vi egentligt ønsker, er at de er nysgerrige”.
Styrker kan trænes
Rikke arbejder også med at gøre eleverne bevidste om hvilke styrker de besidder ud fra ”de 24 styrker”. Det kan være styrker som mod, kreativitet og social intelligens. Bevidstheden hjælper eleverne, både når de skal træffe et valg i 9. eller 10. klasse, men også i forhold til hvilke styrker de skal træne, for at de kan nå målet om at komme ind på en bestemt ungdomsuddannelse. Rikke uddyber: ”Man kan træne sine styrker, ligesom man kan træne sine muskler, hvis man bestemmer sig for, at det vil man gerne”.
Valgkompetencer
I 9. klasse fokuserer hun på elevernes valgkompetencer i den kollektive vejledning. Ofte ved eleverne slet ikke, hvad de skal efter 9. klasse, og de snakker ikke med hinanden om det: ”De har følelsen af, at alle de andre ved, hvad de skal, men det gør de ikke selv. Og de ved ikke, hvad de skal gøre for at nå frem til at træffe det her valg”.
I vejledningen om valgkompetencer er målet, at de bliver bevidstgjorte om, hvordan man træffer valg. Her bruger Rikke eksempler fra elevernes hverdag: ”Hvordan beslutter du dig for om du skal gå den vej eller den anden vej? Eller hvad gjorde, at du valgte at spise lige præcis dét til morgenmad?”
Hun oplever, at eleverne er meget bundet af, hvad fællesskabet beslutter de skal. Hun gør derfor noget ud af at tale med eleverne om, at valget er noget, som man selv skal tage ansvar for og gøre en aktiv indsats for at blive god til. Ellers sker der det, at man udliciterer ens valgkompetence til den stærke dreng eller pige i klassen. ”Det kræver mod at turde sige, at de skal en anden vej”, siger vejlederen.
Fra kok til industritekniker
Det gode eksempel på, at karrierelæring virker, er eksemplet med en dreng, som nu går i 9. klasse. I flere år ville han gerne være kok. Han prøvede faget via praktikker. Men i 9. klasse fik han også mulighed for at komme i praktik i en virksomhed, som producerer landbrugsmaskiner. Nu vil han i stedet være industritekniker. Hvis han ikke havde haft muligheden for at opdage et andet fagområde, så var han ikke nået dertil. Eksemplet viser, at man kan være nok så sikker, og så alligevel være nysgerrig, åben og modig til at prøve noget andet af, fortæller Rikke.
Virker karrierelæring så altid?
Rikke er sikker på, at eleverne får nogle erfaringer i uddannelses- og jobaktiviteterne, som gør dem bedre i stand til at træffe et valg. Tit er de låste i deres tro på, hvad de skal, men aktiviteterne kan faktisk udfordre dem. Det kan også være, at de kommer tilbage fra brobygning og siger ”Det dér, det skal jeg overhovedet ikke”, men det er også en læring. Det vigtigste er, at de får draget nogle erfaringer selv.
Det er Rikkes opfattelse, at karrierelæring virker bedst for de elever, som har en indbygget nysgerrighed og modenhed. ”Nogle synes, at det er meget komplekst at tale om uddannelse og job. Og det betyder også noget, hvad de kommer fra, og hvor meget der bliver talt om job og uddannelse derhjemme. Nogle elever ved kun, at deres mor kører til Odense for at arbejde, men de ved ikke, hvad hun laver i Odense”. Hun opfordrer forældrene til at tale med deres børn om deres arbejdsliv, så der kommer noget i elevernes ”erfaringskasse”.
Hvis man endnu ikke har kastet sig ud i at bruge karrierelæringstilgangen anbefaler Rikke, at man vender blikket mod Bo Klindt og de små film fra ”Udsyn i udskolingen”.
”Man skal ikke være så bange for at gøre noget forkert, men bare bruge de elementer, som giver mening i ens vejledning. Så det er bare med at kaste sig ud i det”, siger hun.
Relevante links, hvis du vil læse mere om karrierelæring
Artikel om ph. D. Bo Klindts ph.d. ”Karrierelæring, vejledning og profession”