Decision Game - et spil om valg af uddannelse
Videnscenter artikel

Decision Game: Et spil om at turde drømme om uddannelse

Decision Game er et uddannelsesspil, der træner udskolingselever i at træffe valg og se alternative veje i uddannelsessystemet. Spillet er udviklet i Høje Taastrup kommune i et samarbejde mellem helhedsplanen i Gadehavegård, Gadehavebiblioteket og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Ambitionen er at brede spillet ud til andre kommuner i landet.

 

 

Spillet har efterhånden nogle år på bagen. Videnscentret omtaler det nu, da spillet bliver udbredt til at omfatte forældre og andre dele af kommunen. Udviklerne ser også et potentiale i udbrede spillet til andre kommuner og skoler.

Spillet handler om at tage beslutninger om sin karrierevej. Rent fysisk skal deltageren bevæge sig rundt på felter, der symboliserer fagområder og uddannelsesinstitutioner for at anskueliggøre vejen til at komme frem til sit mål. 

Udviklernes mål med spillet er at gøre det komplicerede uddannelsessystem mere overskueligt for de unge, så de lettere kan tage en beslutning om deres uddannelsesvalg.

Læs mere i artiklen Decision Game: Et spil om at turde drømme om uddannelse. Artiklen har været bragt på Center for Boligsocial Udviklings hjemmeside

Find kontaktoplysninger på Gadehavegårds hjemmeside.