Undersøgelsen fra AE omfatter ca. 82.000 personer, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Ved hjælp af en række karakteristika opdeles gruppen i 6 klynger. Hensigten med opdelingen af personer på kanten af arbejdsmarkedet er, at tilføje viden om gruppernes udfordringer, så flere kan hjælpes i job.
På baggrund af analysen har AE fundet frem til 6 arketyper.
- Objektivt relativt stærke personer med dansk oprindelse (Ca. 32.000)
- Unge, ufaglærte danske mænd med psykiske problemer og kriminel historik (Ca. 28.000)
- Indvandrerkvinder med dårligt fysisk helbred, som bor med familien (Ca. 20.000)
- Unge danske kvinder med psykiske diagnoser (ca. 2.100)
- Øvrige A, dårligere fysisk helbred end gennemsnittet (ca. 800)
- Øvrige B, minder lidt om nr. 5, men med lidt mere erhvervserfaring, men generelt også lidt mere syge (ca. 300)
Ved at følge linket, så kan I læse mere om undersøgelsen, herunder en meget mere detaljeret beskrivelse af de 6 arketyper.
Kriminalitet, psykisk sygdom og andre sociale problemer præger personer på kanten af arbejdsmarkedet