I samarbejde med ni VUC'er i Region Midtjylland har professionshøjskolen VIA University College undersøgt, hvorfor studerende med HF-baggrund har markant større frafaldsrisiko på VIA's uddannelser sammenlignet med studerende med andet adgangsgrundlag. Undersøgelsen består af en kvantitativ rammesætning, en litteraturanalyse samt kvalitative interviews med 14 tidligere studerende på to af de store uddannelser: pædagog- og sygeplejerskeuddannelsen.
HF-studerende har oftere personlige problemer
Undersøgelsens interviewpersoner gav alle udtryk for stor tilfredshed med deres HF-uddannelse og følte generelt, at den havde givet dem et godt fagligt udgangspunkt for den videregående uddannelse. Men hvorfor er det så lige præcis de HF-studerende, der har større frafaldsrisiko? Det er ikke ét svar, men flere: HF-elevers sociale og faglige baggrund er anderledes end eleverne fra de øvrige gymnasiale uddannelser. HF-studerendes karaktergennemsnit er mellem 2 og 3 karakterer under de øvrige gymnasiale uddannelser og forældrene til HF-studerende har generelt markant lavere uddannelsesniveau og indkomst. HF-studerende har desuden hyppigere udfordringer som sygdom, personlige problemer og sociale udfordringer. Det bekræfter undersøgelsens kvalitative interviews.
Bo Klindt Poulsen, lektor på VIA og én af hovedkræfterne bag undersøgelsen, siger:
"Mange af dem, vi har talt med, har personlige udfordringer. Det kan være diagnoser, men det kan også være noget, der ikke er diagnosticeret. Det har de haft længe, også før de startede på HF og professionshøjskolen. Men det får betydning for deres sociale og faglige tilknytning på uddannelsen".
Manglende social tilknytning fører til dårlig faglig integration
Undersøgelsen trækker på frafaldsforskeren Vincent Tintos begreber om faglig integration og social tilknytning. Cirka halvdelen af de adspurgte oplevede ikke, at de faldt til socialt på studiet. Det skyldes blandt andet alders- og kulturforskelle, der gjorde det svært at knytte sociale bånd til de medstuderende, men også personlige problemer stod for nogen i vejen for, at de fik en god social tilknytning. I undersøgelsen står der: ”De studerende, der oplever dårlig social integration, oplever at dette medfører dårlig integration i undervisningen, ikke mindst når den baserer sig på arbejde i studiegrupper og fællesskaber, og dermed dårlig faglig integration”. Fra litteraturen ved vi, at dårlig faglig integration øger risikoen for frafald.
Når personlige problemer og travlhed i professionerne bliver en giftig cocktail
Næsten alle interviewpersoner spillede oplevelser i praktikken en afgørende rolle for beslutningen om at stoppe på uddannelsen. Praktikperioderne på professionsuddannelserne kan være udfordrende for mange studerende - ikke kun for dem med HF-baggrund. Både travlhed og stress på praktikstederne og oplevelsen af uklare forventninger til, hvilken rolle man skal udfylde på praktikstederne, er en generel udfordring.
Men for de studerende, der i forvejen har sårbarheder (personlige problemer eller sygdom) med sig, er øvelsen endnu sværere. Bo Klindt Poulsen siger:
"Det de giver udtryk for i interviewene er en blanding af personlige forhold, der gør det udfordrende at være i praktikken - ligesom det gør det udfordrende at være på uddannelsen i almindelig vis - og så nogen strukturelle forhold (for eksempel travlhed red.), som gør at den udsathed ikke nødvendigvis bliver håndteret voldsomt godt i praktikken".
Han fortsætter:
"Det er en ond cirkel, en perfekt storm, en giftig cocktail".
Ikke noget ”quick fix”
Det er ikke én årsag, der får den enkelte studerende stopper, men ofte flere årsager, der væver sig ind i hinanden. Der er ingen simple svar og løsninger i forhold til at forebygge frafald og på hvordan studievejledere på professionshøjskolerne kan bidrage til at forebygge frafald. Lektoren tøver lidt. "Det er super svært at pege på et entydigt svar. Men det ene er, at være klar over - og det er mange vejledere nok i forvejen - den kompleksitet eller dobbelte udsathed, som en række studerende kommer med. Måske skal det håndteres på nogen andre måder, end vi har været vant til."
På spørgsmålet om, hvad han ville foreslå, svarer han: "Mit bedste bud er, at der er behov for håndholdte, understøttende og individuelle indsatser over lang tid". Et andet fokuspunkt kunne være at fortsætte arbejdet med at skabe inkluderende studiemiljøer. "Der er nogen af dem, vi har talt med, der klart italesætter oplevelsen af en kultur, hvor det er svært at finde ståsted, hvis man ikke passer ind i ungdoms-festkultur".
Vejledning som refleksionsrum for praksiserfaringer
"Vejlederne skal forstå professionsuddannelsernes dobbelt læringsrum (praktikken og teorien)," siger lektoren. Han mener, at vi gode til at tale med kommende studerende om det teoretiske læringsrum men spørger: "Hvordan kan vi blive endnu bedre til at åbne op for, hvad der egentligt sker i den der praksis?" Ikke alle har praksiserfaringer inden de starter på professionsuddannelserne: "Det er en brat opvågning, når man så er ude på plejehjemmet og aldrig før har forholdt sig til, hvordan man taler med gamle mennesker, " siger han og fortsætter: "For så kan man være forberedt nok så meget på studielivet og afvekslingen mellem forelæsninger og holdtimer." For dem, der har været medhjælper på et plejehjem eller vikar på i en børnehave, kan vi hjælpe med at få reflekteret over de erfaringer, de faktisk allerede har gjort sig. Dem, der endnu ikke har praksiserfaringer kan vi spørge:
"Du vil gerne læse til sygeplejerske. Du ved, at du gerne vil holde et sabbatår. Hvad så med at prøve at arbejde et halvt år i hjemmeplejen. Også selvom du havde forestillet dig noget andet? Det kan være godt at få nogle praksiserfaringer. Ikke kun egen refleksion."