Undersøgelsens metode
Undersøgelsen er lavet via en klyngeanalyse af en enkelt ungdomsårgang. En klyngeanalyse er en statistisk metode, der inddeler en større gruppe i mindre klynger på baggrund af registerdata. Undersøgelsen analyserer gruppen af unge, der i 2018 var 25 år gamle og ikke havde gennemført en ungdomsuddannelse. Metoden kigger ikke kun på én variabel (for eksempel forældres uddannelsesbaggrund) men på flere variable. Analysen inddrog bl.a. også data om psykisk- og fysisk helbred, forældres beskæftigelse og kriminalitet. De personer, der minder mest om hinanden, kommer i samme klynge. Gruppen uden ungdomsuddannelse blev inddelt i ni klynger.
Hovedkonklusioner
- Den største klynge, der udgør cirka en tredjedel af gruppen uden ungdomsuddannelse, er unge med relativ stærk social baggrund. Sammenlignet med hele ungdomsårgangen af 25-årige, så har denne gruppes forældre lidt kortere uddannelse, gruppen har lidt oftere fået børn og har lidt flere psykiske diagnoser, men er ikke afgørende forskellig fra gennemsnittet.
- De sidste to tredjedele, som udgør otte af klyngerne i undersøgelsen, har mindre stærk baggrund end både deres ungdomsårgang som helhed og den største klynge uden ungdomsuddannelse, der er beskrevet ovenfor. Analysen peger på, at unge fra disse otte klynger, kan have dybereliggende udfordringer med for eksempel mentalt hedbred og kriminalitet, og at de udfordringer kan stå i vejen for at få en uddannelse, hvis de ikke tages hånd om.
Samlet set peger analysen på, at mange unge uden ungdomsuddannelse ikke står afgørende svagere end resten af deres årgang. Samtidig viser den, at de unge, der faktisk står svagere, har mere omfattende problemer end manglende uddannelse og beskæftigelse.