Karakteristikken af de unge (under 25 år) uden uddannelse er kendt. Faktorer som fx køn, forældres uddannelsesniveau, social baggrund og kontakt med psykiatrien har betydning. Cirka hver femte unge under 25 år har hverken afsluttet en uddannelse eller er i gang med én. Det tal har ligget stabilt de sidste 10 år.
Den gruppe unge, der er i risiko for at komme til at stå uden uddannelse som 25-årig, kalder DEA for risikogruppen. Men halvdelen af de 16-årige fra risikogruppen, lykkedes faktisk med at fuldføre en uddannelse, typisk kort efter grundskolen.
DEA-analysen Vejen til uddannelse undersøger, hvad der kendetegner risikogruppens vej ind i uddannelsessystemet:
- Social- og sundhedsuddannelsen står for ca. hver tredje pige, der forlader risikogruppen ved at gennemføre en uddannelse.
- Hvem femte pige i risikogruppen tager en detailhandelsuddannelse og kommer ud af risikogruppen.
- Blandt drengene er det mekanikeruddannelsen, som hjælper hver 10. dreng ud af risikogruppen.
- Når de unge i risikogruppen gennemfører en videregående uddannelse, er det typisk pædagoguddannelsen og de økonomisk-merkantile uddannelser.
KUI's rolle
DEA interviewer i undersøgelsen fem KUI-ledere. De beskriver, at de unge uden uddannelse har lav selvtillid og dårlige skoleoplevelser. Lederne ser KUI's opgave med målgruppen som et opbygningsarbejde, der tager udgangspunkt i, hvor den unge er. KUI-lederne peger på, at det er en meget blandet gruppe med forskellige behov, og de fem KUI-ledere udtrykker en nødvendighed af at tilpasse KUI's tilgang til de unges behov. Det gør også, at tilbuddene er forskellige: Nogle kommuner gør meget ud af deres 10. klassestilbud, andre fokuserer på FGU, mens andre igen har skræddersyede brobygningsforløb. Derudover har alle KUI'erne individuelle tilbud som psykologhjælp, hjemmebesøg, mentorordninger og sociale aktiviteter.
Erhvervsskolernes rolle
En anden stor aktør i forhold til at få de unge ud af risikogruppen er erhvervsskolerne. Her er der i DEA's undersøgelse et case-eksempel fra EUC Sjælland, som udbyder uddannelsen til personvognsmekaniker. Her er undervisningens fokus praksisfaglighed i både de teoretiske og praktiske fag. Skolen arbejder med at skabe succesoplevelser for eleverne, for på den måde at opbygge deres faglige selvtillid og identitet. Det pædagogiske arbejde fylder derfor størstedelen af undervisningen på grundforløbet.
Derudover bliver alle eleverne screenet for en diagnose, og SPS-arbejdet er en integreret del af skolens arbejde med faste elevsamtaler hver 5. uge. I det hele taget forsøger skolen at skabe et åbent miljø med et fagligt fællesskab.
SOSU FVH (Fredericia, Vejle og Horsens) oplever, at SOSU-eleverne søger ind på skolens uddannelser blandt andet på grund af omsorgen i faget. Det betyder, at skolen og underviserne rent professionelt udviser omsorg, og omsorg går igen i skolens faglighed. Eleverne bliver inddelt i teams, hvor de er ansvarlige for sig selv og hinanden.
De mere individuelle tilbud på skolen handler om mentorstøtte, kontaktlærere, sprogtilbud, ordblindestøtte, lektiecaféer og at skabe kontakt til de kommunale tilbud. Der er desuden optagelsessamtaler for at vurdere den enkeltes elevs behov for støtte.