Undersøgelsesgruppen har undersøgt vilkårene for trivsel og læringsudbytte for de studerende med funktionsnedsættelser på de videregående uddannelser. Derudover ser rapporten på de støtte- og kompensationsmuligheder, der har betydning for målgruppens muligheder for at studere på lige fod med deres medstuderende uden funktionsnedsættelser - herunder dispensationspraksis på uddannelsesinstitutionerne.
Ligeledes undersøges det i rapporten, hvordan andelen af gruppen af studerende med funktionsnedsættelser er steget inden for de seneste ti år, og hvordan de klarer vejen gennem de videregående uddannelser i forhold til frafald, studietid og ledighed. Gruppen af studerende med funktionsnedsættelser udgør ca. 11 pct. af de studerende
Opsummerende centrale resultater fra undersøgelsesarbejdet om studerende med funktionsnedsættelser:
- De har længere studietid, højere frafald og længere ledighed.
- Lavere trivsel blandt studerende med funktionsnedsættelser.
- Manglende tilgængelighed i læringsrummet.
- En studiestart der er præget af usikkerhed, besvær og bekymringer.
- Utilsigtede konsekvenser af de eksisterende rammer og organisering.
- Manglende fleksibilitet på uddannelsen bliver et benspænd.
- Økonomisk tryghed og forudsigelighed som betydende faktor for et godt studieliv.
I rapporten kan der også læses om nogle af de initiativer, som arbejdsgruppen har vurderet kan understøtte og styrke de eksisterende rammer for de videregående uddannelser, så studerende med funktionsnedsættelser i højere grad kan studere på lige fod med deres medstuderende.
Bedre vilkår for studerende med funktionsnedsættelser