Kandidatuddannelsen giver en tværfaglig og helhedsorienteret indgang til studiet af fødevaresystemer, mad og måltider.
Du lærer at analysere komplekse problemstillinger i feltet mellem systemer og aktører inden for madområdet. Det kan fx være i forhold til fokus på bæredygtighed i hele kæden fra produktion over forarbejdning til forbrug. Eller det kan være alternative bud på fremtidens måde at producere og forbruge på (plantebaseret, lokalt, oplevelsesorienteret osv.) i både offentlige og private institutioner og virksomheder.
Områder
Du får indsigt i følgende emneområder:
- Fødevaresociologi – herunder den sociale betydning af måltidet
- Madsystemer, teknologier og forbrugervidenskab
- Design og systeminnovation
Inden for hvert emneområde får du undervisning i faglige moduler, der går på tværs af traditionelle spor inden for fødevaresektoren.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.tech. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Integrated Food Studies.