Softwaredesign er en teknisk uddannelse, hvor du lærer at anvende matematiske modeller og teknikker inden for softwareområdet.
Uddannelsen forbereder dig på at arbejde med udvikling af applikationssoftware i såvel den offentlige sektor som det private erhvervsliv. Du kommer til at arbejde med alle dele af softwareudviklingsprocessen, både analyse, design, udvikling, test og idriftsættelse.
Kombination af it og andre fagområder
Studerende på kandidatuddannelsen i softwaredesign kommer med en baggrund uden for it-området og søger ind på uddannelsen for at supplere deres bacheloruddannelse med kompetencer inden for softwareudvikling. Med denne kombination kan du opnå tværfaglige kompetencer med et solidt it-teknisk fundament.
Specialiseringer
På uddannelsen tilbydes flere specialiseringer, og du skal vælge en af følgende:
- Business Analytics
- Technical Interaction Design
- Software Development Technology
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.it. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Software Design.