På kandidatuddannelsen til civilingeniør lærer du at udvikle state-of-art softwareprodukter og -tjenester med fokus på agile udviklingsprincipper. Samtidig bliver du i stand til at forbedre de produkter og tjenester, vi kender i dag.
Du lærer, hvordan teknologien bedst bruges til at udvikle effektive løsninger ud fra såvel et teknologisk synspunkt som et brugerperspektiv.
Områder
På uddannelsen arbejder du bl.a. med software til understøttelse af forskellige områder:
- Metoder til udvikling af software
- Simulering og digitalisering
- Intelligent software, fx via kunstig intelligens og Internet of Things (IoT - alle de enheder på internettet, som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse)
- Data Science
- Innovative softwareløsninger til aktuelle samfundsudfordringer
Erhvervskandidatuddannelse
Syddansk Universitet (SDU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.
Læs mere
Erhvervskandidatuddannelse på SDU (sdu.dk)
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering).