Kandidatuddannelse

Urban, Energy and Environmental Planning

På kandidatuddannelsen arbejder du med at designe fremtidens byer, skabe klimavenlige energisystemer og mindske samfundets miljøbelastning.

Fakta

Navn:
Urban, Energy and Environmental Planning
Andre betegnelser:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i by-, energi- og miljøplanlægning
Varighed:
2 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På uddannelsen arbejder du med indfrielsen af FN's verdensmål, eksempelvis igennem dine studieprojekter.  

Du lærer på uddannelsens fire forskellige specialiseringer bl.a. at fremme bæredygtig teknologi og finde kreative og tværfaglige løsninger.

Som færdiguddannet kandidat kan du fx arbejde som miljø- og klimakoordinator, miljø- eller energikonsulent eller som by- eller mobilitetsplanlægger.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Urban, Energy and Environmental Planning handler om at designe fremtidens byer, skabe klimavenlige energisystemer og mindske samfundets miljøbelastning.

Du får indsigt i såvel teknologiske, politiske, miljømæssige, juridiske og økonomiske problemstillinger og arbejder med, hvordan man kan gennemføre løsningerne ved hjælp denne tværfaglige viden.

Specialiseringer

På kandidatuddannelsen skal du vælge mellem følgende specialiseringer:

  • Urban Planning and Management (byplanlægning), som fokuserer på bæredygtig byudvikling, bypolitik og planprocesser
  • Cities and Sustainability (byer og bæredygtighed), der handler om, hvordan man gennem en mere holistisk og tvær-disciplinær tilgang skaber stærke bymiljøer og -kvaliteter med borgerne i centrum
  • Sustainable Energy Planning and Management (energiplanlægning), som har fokus på, hvordan samfundets energibehov kan dækkes under størst hensyntagen til klima, bæredygtighed, miljø og økonomi
  • Environmental Management and Sustainability Science (miljøledelse og bæredygtighed), der handler om planlægning af miljøforhold i virksomheder og i samfundet generelt

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science in Urban, Energy and Environmental Planning.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, kurser og problemorienteret projektarbejde i grupper. 

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Praktik og udlandsophold

I løbet af uddannelsen er der mulighed for at komme på praktikophold i en virksomhed eller organisation i Danmark eller i udlandet.

Der er også mulighed for studieophold på et udenlandsk universitet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Aalborg Universitet (aau.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Aalborg Universitet (aau.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Kandidatuddannelsen i Urban, Energy and Environmental Planning foregår i:

AAU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

By-, energi- og miljøplanlægning

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i private konsulent- og rådgivningsvirksomheder, energi- og forsyningsvirksomheder, kommuner, regioner, ministerier og i internationale organisationer.

Du kan komme til at arbejde med planlægningsopgaver og ledelse inden for byplanlægning, energi og miljø – alt efter hvilken specialisering du vælger på kandidatuddannelsen.

Jobfunktioner

Jobfunktioner kan være miljøkonsulent, miljøchef, byplanlægger, trafikplanlægger, energikonsulent, energiplanlægger og projektleder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Christina Jørgensen, 42 år, startede med sit eget sjak inden for jord- og beton. Hun forhandlede...

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.