På uddannelsen er der fokus på den biologiske side af forholdet mellem menneskets fysiske sundhedstilstand og det fysiske aktivitetsniveau. Du lærer også om hjernens betydning for aktivering af kroppens muskler og styringen af vores bevægelser, og om hvordan musklernes proteiner bliver reguleret.
Emner
Der undervises bl.a. i følgende emner:
- Muskelfysiologi, stofskifte, hjerte- og kredsløbsfunktioner
- Træning, præstation og træthed
- Samspil mellem træning, kost og præstation
- Neurobiologi
- Biomekanik
- Arbejdsliv og sundhed
- Cellulær signalering
I laboratoriet vil du lære klassiske arbejdsfysiologiske metoder og molekylærbiologiske teknikker, ligesom du vil have mulighed for at arbejde med celler og genmodificering.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.