På kandidatuddannelsen udvikler du dine kompetencer i at analysere og beregne risikofaktorer ved hjælp af forskellige matematiske, statistiske og økonomiske værktøjer.
Du skal bl.a. følge obligatoriske kurser i videregående sandsynlighedsregning, i forskellige former for forsikringsmatematik og i finansieringsteori.
Hovedområder
Uddannelsen omfatter følgende hovedområder:
- Sandsynlighedsberegning
- Livsforsikringsmatematik
- Skadeforsikringsmatematik
Der er derudover et valgfrit forløb, hvor du kan vælge at fordybe dig i et eller flere områder inden for faget og derved skærpe din individuelle profil.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.act. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Actuarial Mathematics.