beredskabsstyrelsens uddannelser
Politi og forsvar

Officer i Beredskabsstyrelsen

Du lærer at lede, tage ansvar og træffe beslutninger i forbindelse med bl.a. ulykker og katastrofer.

Fakta

Navn:
Officer i Beredskabsstyrelsen
Varighed:
Ca. to år og fire måneder
Adgangskrav:
Uddannelse på min. bachelorniveau, gennemført sergentuddannelse mv.
Økonomi:
Løn under uddannelsen

På uddannelsen til beredskabsofficer lærer du at lede mandskab under ulykker, katastrofer og andre operationer.

Du får viden om bl.a. uddannelse af redningsspecialister og ledelse i kaotiske situationer.

Som officer i Beredskabsstyrelsen indgår du i Danmarks katastrofeberedskab som leder. Du kan også arbejde med bl.a. uddannelse og logistik på højere niveau.

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen til officer i Beredskabsstyrelsen varer to år og fire måneder.

Uddannelsen klæder dig på til at fungere som leder inden for alle Beredskabsstyrelsens opgaver, når større ulykker eller katastrofer rammer.

Uddannelsens dele

Uddannelsen består af en: 

  • Officersbasisuddannelse (11 mdr.): Her får du en grundlæggende uddannelse i beredskabsfaglige emner, fx brand og redning, voksenpædagogik og ledelse
  • Funktionsuddannelse (fem mdr.): Funktionsuddannelsen er en praktikperiode ved en operativ afdeling. Her styrker du bl.a. dine kompetencer som instruktør og indsatsleder
  • Diplomuddannelse (13 mdr.): Her udbygger du din uddannelse inden for ledelse, strategi og beredskabsoperationer

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Uddannelsen til officer i Beredskabsstyrelsen

Undervisning

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis. Du vil løbende have mulighed for at omsætte din viden til praksis.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et afgangsprojekt på diplomuddannelsen. 

Adgangskrav

For at blive optaget på uddannelsen skal du have en af følgende uddannelser:

Andre krav

Du skal også:

  • Bestå en optagelsesprøve
  • Opnå sikkerhedsgodkendelse
  • Opfylde basale helbredskrav

Læs mere

Du kan læse mere om optagelsesprøverne i afsnittet herunder.

Optagelse

For at blive optaget på uddannelsen til officer skal du igennem et optagelsesforløb, der består af:

  • Indsendelse af ansøgning
  • En række tests

Hvis du på baggrund af din ansøgning og første test findes egnet til at gå videre, skal du bl.a. igennem følgende: 

  • En personlighedstest
  • Et telefoninterview med en psykolog
  • En afprøvning med bl.a. fysiske tests, samtaler og en gruppeopgave 

Læs mere

Om optagelsesprøven til Forsvarets officersuddannelser

Uddannelsessteder

Officersbasisuddannelsen

Uddannelsen foregår ved: 

  • Beredskabsstyrelsen Midtjylland i Herning
  • Beredskabsstyrelsens Sergentskole i Haderslev
  • Beredskabsstyrelsens Teknisk Skole i Tinglev

Funktionsuddannelsen

Uddannelsen foregår ved en af Beredsskabsstyrelsen operative afdelinger, der ligger i hele landet. 

Diplomuddannelsen

Uddannelsen foregår på Beredskabsstyrelsens Officersskole på Forsvarsakademiet i København. 

Læs mere

Om Beredskabsstyrelsens seks operative beredskabscentre

Økonomi

Du får løn under uddannelsen.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om:

Lønvilkår som officer i Beredskabsstyrelsen

Fremtidsmuligheder

Med Beredskabsstyrelsens uddannelser har du mulighed for at arbejde med forskellige dele af det danske katastrofeberedskab.

Som beredskabsofficer arbejder du typisk med både operative opgaver, uddannelse, logistik og sagsbehandling. Du kan videreuddanne dig til sektionsleder.

Civil karriere

Med officersuddannelsen kan du varetage lederjob i erhvervslivet eller offentlige.

Læs mere

På Forsvarets hjemmeside kan du læse mere om dine:

Karrieremuligheder som officer i Beredskabsstyrelsen