Master i scienceundervisning
Masteruddannelse

Master i scienceundervisning

Uddannelsen giver nye vinkler på din undervisningspraksis og forudsætninger for at arbejde med naturfaglige udviklingsprojekter i og på tværs af naturfagene.

Fakta

Navn:
Master i scienceundervisning
Andre betegnelser:
MiSU-uddannelsen
Type:
Masteruddannelse
Varighed:
3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Videregående uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. SVU kun i særlige tilfælde

Fokus er science og de særlige didaktiske udfordringer i scienceundervisningen. Du får viden og redskaber, så du bl.a. kan inddrage it i undervisningen og arbejde med evaluering og feedback.

Uddannelsen henvender sig især til erfarne undervisere i naturfagene på ungdomsuddannelserne, men kan også være relevant for undervisere i naturfagene på videregående uddannelser og for naturfagsformidlere i uformelle læringsmiljøer som fx museer og science­-centre.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Master i scienceundervisning styrker dine didaktiske kompetencer og underbygger din evne til at evaluere din egen undervisning og den effekt, den har.

Du lærer at inddrage og motivere eleverne ved bl.a at anvende ny teknologi til læring og benytte nye, eksperimenterende undervisningsformer.

Endvidere får du metoder til at tilrettelægge undervisningen med udgangspunkt i forskellige elevers baggrunde og forudsætninger.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • Fem fagmoduler (40 ECTS)
  • Et masterprojekt (20 ECTS)

Undervisning

Undervisningen tilrettelægges som en kombination af fjernundervisning og seminarer, der primært foregår på mandage.

Uddannelsessteder

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem universiteterne i København og Aarhus:

Titel

En hel masteruddannelse i scienceundervisning giver titlen Master i scienceundervisning.

Den engelske betegnelse er Master of Science Education.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Du kan tage en hel master eller vælge enkelte moduler/kurser.

Master i scienceundervisning får ny studieordning fra sommeren 2023.

Læs om studieordning 2021, hvis du skal færdiggøre uddannelsen efter gammel ordning.

Fagoversigt

Uddannelsens moduler kan gennemføres over 6 semestre a 10 ECTS.

1. - 4. semester

  • Naturfagsdidaktik og undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning (10 ECTS). Du får en introduktion til det naturfagsdidaktiske felt og bliver i stand til at koble centrale naturfagsdidaktiske begreber og problematikker til din egen undervisningspraksis. Du arbejder med læringsteori og får konkrete erfaringer med at tilrettelægge og undervise inden for dit fag. 
  • Deltagerforudsætninger og læringskultur (5 ECTS). Modulet handler om elevers baggrunde, forudsætninger og strategier i mødet med den naturvidenskabelige undervisning. Der er fokus på, hvordan du kan understøtte forskellige deltagere. Du analyserer din egen undervisning og afprøver forskellige praksisser i undervisningen.
  • Didaktiske forskningsmetoder (5 ECTS). Modulet giver en introduktion til didaktiske forskningsmetoder, og du får erfaringer med forskningslitteratur. Bl.a. lærer du om forskellen mellem kvalitative og kvantitative forskningsmetoder og om, hvordan valget af metode påvirker udbyttet af den didaktiske forskning.
  • Evaluering og feedback (10 ECTS). På modulet lærer du at koble teorier og forskning om evaluering til din egen praksis. Fx arbejder du med at designe og afprøve formater til evaluering. Du beskæftiger dig med evaluering af elevers læring, men også med din og andres undervisning samt lokale og nationale udviklingsinitiativer.
  • It, læring og teknologiforståelse - i et naturfagsdidaktisk perspektiv (10 ECTS). Modulet har fokus på, hvordan teknologi påvirker læring og undervisning i naturfagene. Du arbejder med at analysere læringssituationer ud fra sociale, individuelle og teknologiske perspektiver. Desuden får du overblik over trends inden for digital uddannelse og teknologiforståelse i naturfaglig undervisning.

5. - 6. semester

  • Masterprojekt. Uddannelsen afsluttes med et projekt, som gennemføres over 2 semestre.

Varighed

Masteruddannelsen hører under Universitetsloven og er tilrettelagt som deltidsuddannelse over 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 5 år efter den er påbegyndt.

Optagelse og adgang

Uddannelsesbaggrund

For at blive optaget på uddannelsen skal du minimum have en af følgende uddannelser:

  • En bachelor inden for et naturvidenskabeligt,  sundhedsvidenskabeligt eller teknisk videnskabeligt område.
  • En professionsbachelor eller en mellemlang videregående uddannelse som fx lærer med linjefag i naturvidenskabelige fag

Uddannelsesstedet kan vurdere, om du kan optages, hvis du har tilsvarende uddannelsesmæssige forudsætninger.

Kontakt uddannelsesstedet, hvis du har spørgsmål til optagelse og adgangskrav.

Erhvervserfaring

Du skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring som formidler/underviser inden for naturvidenskab. 

Relevant erhvervserfaring kan fx være undervisning i naturvidenskabelige fag på de gymnasiale uddannelser, herunder gennemført pædagogikum.

Færdigheder i engelsk

Du skal have færdigheder i engelsk, der gør det muligt at følge engelsksproget undervisning og læse engelsksproget faglitteratur.

 

Økonomi

Deltagerbetaling

Der er deltagerbetaling.

SVU

Du kan kun søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) i særlige tilfælde.

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Andre støttemuligheder

Undervisere i de naturvidenskabelige fag på ungdomsuddannelserne kan søge stipendier til master i scienceundervisning.

Læs mere på Københavns Universitets side om ansøgning og pris.

Ledig og revalidend

Læs om dine muligheder for uddannelse som ledig eller revalidend.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Uddannelsens veje

Job (minimum 2 år)
Videregående uddannelse