almen voksenuddannelse, avu
Kursus

Tysk, niveau F

Du lærer at kommunikere mundtligt og skriftligt på tysk om dagligdags- og kulturrelaterede emner.

Fakta

Type:
Grundskoleniveau mv.
Varighed:
1/2 til 1 år
Adgangskrav:
Normalt 25 år
Økonomi:
Deltagerbetaling 140 til 1.430 kr. pr. fag. Særlige regler, hvis du har en videregående uddannelse. SVU og SU efter gældende regler.

Arbejdet med det skriftlige spiller en central rolle, og du lærer at skrive postkort, små slogans, notitser mv. Du arbejder med tekster fra fx aviser, bøger, tv og internet.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

For at blive bedre til at kommunikere mundtligt og skriftligt på tysk arbejder du blandt andet med:

  • Centralt tysk ordforråd
  • Udtale
  • Tysk grammatik, retskrivning og sætningsstrukturer
  • Forskellige typer fiktive og nonfiktive tekster om kendte emner
  • Tyske kultur- og samfundsforhold

Du bruger it i forbindelse med sprogindlæring, informationssøgning og kommunikation. I forbindelse med det skriftlige arbejde bruger du elementær tekstbehandling.

Faget udbydes på VUC flere steder i landet.

Eksamen

Der afholdes ikke prøve efter tysk, niveau F.

Varighed

Fagets uddannelsestid er 45 timer.

Optagelse og adgang

Du skal som regel være fyldt 25 år.

For at blive tilmeldt, skal du kontakte et voksenuddannelsescenter (VUC). Her får du tilbudt en samtale med en studievejleder, som vurderer, hvilket trin du skal starte på.

Find dit lokale VUC-center.

Økonomi

Der er deltagerbetaling for alle avu-fag. Fagene dansk, dansk som andetsprog, engelsk, tysk, fransk, matematik, naturvidenskab, historie og samfundsfag koster 140 kr. pr. fag. De øvrige fag koster 1.430 kr. pr. fag.

Har du en videregående uddannelse, kan deltagerbetalingen være væsentligt højere.

Du kan evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

For at søge SVU skal du være i arbejde og i øvrigt opfylde betingelserne. Se Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU).

Læs også om muligheden for at søge SU.