For at blive bedre til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk og få indsigt i dansk litteratur arbejder du blandt andet med:
- Sprog og kommunikation
- Et udvalg af dansk og oversat litteratur i forskellige genrer
- Udtale
- Argumentationsteknikker
- Sproglig korrekthed, forståelighed og sammenhæng i tale og skrift
- Modeltekster
- Læseteknikker og ordforråd
- Sproglære
- Informationssøgning
- Referat, resumé, fortælling og kommentar
I de skriftlige opgaver arbejder du med skriveprocessens faser fra idé til det færdige produkt. I forbindelse med opgaverne bruger du elementær tekstbehandling, ligesom du bruger it til informationssøgning.
Faget udbydes på alle VUC'er.
Eksamen
Der afholdes en mundtlig prøve samt to skriftlige prøver. De skriftlige prøver omfatter en sproglig prøve og en prøve i skriftlig fremstilling.
Værd at vide
For udlændinge findes der forskellige muligheder for at lære dansk og blive introduceret til dansk kultur og arbejdsmarked.
Se oversigten over Uddannelse for flygtninge og indvandrere.