Inden for fysioterapi arbejder du med sundhedsfremme, forebyggelse og behandling.
På uddannelsen til fysioterapeut kan du bl.a. lære om:
- Diagnosticering, undersøgelse og behandling
- Idræt og bevægelsesvidenskab
- Sundhedsteknologi
- Sygdomslære og hygiejne
- Social- og arbejdsmedicin
- Anatomi og fysiologi
- Farmakologi
- Patologi
- Sociologi og sundhedsøkonomi
- Lovgivning, forvaltning og socialret
- Psykologi, pædagogik og kommunikation
Udbuddet af enkeltfag varierer og kan være forskelligt på de enkelte uddannelsessteder.
Læs om fuldtidsuddannelsen Fysioterapeut.
Undervisningen
Undervisningen kan foregå som en blanding af holdundervisning, gruppearbejde, opgaveløsning, praktiske øvelser og studiebesøg.
Eksamen
Hvert enkeltfag afsluttes med en skriftlig eksamen eller en anden form for bedømmelse.
Uddannelsessteder
Enkeltfag fra uddannelsen til fysioterapeut kan udbydes af professionshøjskoler flere steder i landet.